28. August 2024

Eksamen i FNs Handicapkonvention

Her i weekenden brugte jeg en del af tiden på at se streamen fra mødet i FNs Handicapkomité. En delegation fra Danmark, Grønland og Færøerne skulle til eksamen ift. hvordan man har arbejdet med FNs Handicapkonvention de sidste 10 år. Og det blev en pinlig forestilling.

Det er en maraton på 6 timer, delt op i en pause efter de første 3. Jeg mangler faktisk at se de resterende 3 timer, og jeg magter simpelthen ikke at se resten. Men jeg bliver nødt til at se det… Jeg bliver så frustreret over, at den danske delegation ikke har bedre svar - ovenpå det, der burde være 10 års fremskridt - i stedet kommer der “en sang fra de varme lande”. FNs Handicapkonvention blev tiltrådt i 2009, så vi burde kunne mærke effekten af fremgang nu, hvis det var det, der var hensigten. Næste år træder EUs tilgængelighedsdirektiv i kraft, men jeg tror egentlig mest på, det bliver mødt med forhaling a’ la vandrammedirektivet.

Hvad gør vi egentlig så, når man i grunden ikke gider os? Kan vi få bloktilskud, og så selv disponere over pengene? Jeg drømmer om et handicapministerium, der kun arbejder for fremskridt. Hvor der sidder mennesker, der har lyst til at gøre en positiv forskel for en “kundegruppe” hver evig eneste dag, og har en pose penge, der er øremærket netop det. Fremfor alt en plan, der med målepinde, der bliver ført ud i livet. Hvis sådan en eksisterer, så er det meget få, der har set den. Vi er jo altså mange, hvis man tæller små og store handicaps, fysiske såvel som psykiske. Jeg synes både staten og kommunerne trænger til at holde op med at prøve at male skønmalerier, og så rent faktisk investere i mennesker med handicap for at vende den negative tendens med de stigende udgifter.

Det er meget sigende, at FNs Handicapkomité en time inde i 1. del af mødet (link i bunden) spørger ind til de konventionsmæssige tilbageskridt, så er der næsten ét minuts tavshed. Det er lyden af resignation. Du kan i øvrigt finde handicaporganisationernes kritikpunkter og anbefalinger i en samlet rapport her.

Svaret blev dybest set, at konventionens bestemmelser var for bred og “fluffy” til lovgivningen, men det er bare en dårlig undskyldning. Det dækker over, at man ikke vil udvide vores retsstilling. Når andre lande kan inkorporere handicapkonventionen i lovgivningen, så kan Danmark naturligvis også. Og faktum er jo, at skiftende regeringer ikke er lavet en pind, som f.eks den tvær-sektorielle handleplan for handicapområdets udvikling.

En handleplan, man har pligt til at lave for at opfylde konventionens bestemmelser. Komitéen blev træt af at vente på den, spurgte ind til den i 2021, men der afslog staten at foretage sig yderligere, fordi “det ikke gav mening” (mødets 1. del, 1t og 5m inde i streamen - link i bunden)

Og når der så svares, så er det svar, der resonerer med SVM-regeringens generelle holdning: Vi er for dyre. Læg mærke til, at mødeleder studser over, man har sat økonomi øverst i sit svarskrift. Men i den fortælling om det forfatteligt dyre handicapområde hører jo også med, at det offentlige i de sidste især 15-20 år ikke har bekymret sig synderligt om fremgang. Det har været reform på reform, der ude i virkeligheden indeskrænker de muligheder, en person med et handicap, og dennes familie har for at leve et godt liv. På et eller andet tidspunkt skærer reformerne så dybt, at det påvirker andre områder.

Området eksisterer, men holdes på “life support”, og mange oplever at få deres støtte beskåret kraftigt. Det vel at mærke på et tidspunkt, hvor vi hører “det-går-åh-så-godt” for dansk økonomi, så der er i hvert fald noget, der ikke hænger sammen.

Det er stadig svært for personer med handicap at uddanne sig og få et job - eller svært at få den rette hjælp til sit barn med handicap, hvis man er forælder. Når kommunerne sparer, så forringes dagstilbud, og det går ud over menneskers daglige trivsel. Så det er jo ikke så sært, at pilen vender nedad. Det er ikke svært at forestille sig, at en person eller en famile, der føler at livet er op ad bakke, er i risiko for at komme i kontakt med psykiatrien. Det burde ikke være samfundet, der skubber personer i den retning, men det sker jo, når folk ikke får den rette hjælp. Læg dertil, at fordi systemet er indrettet sådan, at den ene “kasse” er uafhængig af den næste, og så ser man ikke effekterne, såvel positive eller negative, så de penge man sparer et sted, kan meget bare blive flyttet et andet sted hen.

Hvad bliver SVM-regeringens eftermæle? Det er et godt spørgsmål… Den fortsatte kursen fra da Mette Frederiksen havde en mindretalsregering. Den fandt sine flertal hos partier, der helst ville holde handicapområdet på status quo. Det skønnes, at i omegnen af 450.000 danskere* har et handicap i større eller mindre grad, så det er en pæn mængde mennesker, man nødigt formulerer politik for. Det svarer næsten til indbyggertallet i Aarhus Kommune.

Husk at det til enhver tid er politikerne og embedspersonerne, der sætter rammerne for vores muligheder, og når der som her er mange års “holden tilbage”, så vil resultatet være negativt. Så når du hører en politiker sige, “Jamen vi har jo lige afsat x antal millioner til at rette op”, så kan det aldrig gøre op for de efterslæb, der har været de foregående år. Det vil være et Batman-plaster på såret, indtil man finder frem til de indsatser, der virker.

Er der nogensinde penge nok? Næppe, men prøv at overvej, hvor mange penge, der bruges til assistance-funktioner, direkte og indirekte, som f.eks når DSB skal tilkalde liftassistance fra en ekstern leverandør til togrejser. Det er bare et område af mange, hvor man kunne spare en udgift, hvis der blev tænkt tilgængelighed. Og den positive afledte effekt ville være, at du ville få flere pendlere med handicap, der kan arbejde i hele landet. Måske bliver bedre tilgængelighed en realitet med de nye elektriske togsæt, men jeg tillader mig at være lidt skeptisk, indtil jeg ser det fungere.

Jeg forstår godt, hvis kongerigets udsendte delegation synes, det var rigtig irriterende at sidde der, og blive grillet i FNs Handicapkomité. De lignede da også nogle, der helst ville være et andet sted. Det er mange års lassaiz-faire holdning til handicapområdets udvikling i både staten og KL, der blev lagt på bordet her.

Hvordan kommer vi videre? Det er svært at se løsninger, når man ikke bakkes op ad systemet. Jeg ved, der er progressivt tænkende mennesker derude, kom frit frem!

Nu går der 2-3 uger, så vil FNs Handicapkomité komme med anbefalinger.

Links

UN WebTV: 1. del af mødet i FNs Handicapkomité
UN WebTV: 2. del af mødet i FNs Handicapkomité

DR: Danmark skal op eksamen i FNs Handicapkonvention
*Danske Handicaporganisationer: Fakta om handicap
DH sender rapport til FN-komité, inden Danmark skal til handicapeksamen

Arbejderen: Mens statskassen bugner, skærer kommunerne dybt i kernevelfærden

Videnscenter om Handicap: Her er beskæftigelsesbarriererne for mennesker med handicap
TV2: Families liv blev vendt fuldstændig på hovedet, da datteren fyldte 18 år

26. August 2024

Ubuntu 22.04 LTS og batteriniveau på Bluetooth-enheder

Opdatering 28.08.24: Jeg lovede at teste på den seneste Ubuntu 24.04 LTS også, det har jeg nu gjort og her vises batteristanden i Indstillinger->Strøm med det samme, så nedenstående gælder muligvis kun for ældre versioner af BlueZ Bluetooth-pakken.

Jeg har købt et sæt nye høretelefoner, fordi jeg sled de andre op. Når jeg kigger efter nyt, er jeg lige niveauet over at putte to tindåser på ørerne, og derfor vildt imponeret over, hvad man lydmæssigt rent faktisk kan få for 600 kr. i dag.

Denne gang er tilkoblingsmuligheden ren Bluetooth og gammeldaws jackstik som fallback, så jeg slipper for at have diverse dongles i min computer, og USB-hubs.

Ahh.. Jo mindre kabelrod, jo bedre. Når man sidder i kørestol som jeg gør, er det dog ikke altid en fordel at gemme kabler væk, for man kan jo komme til at skulle pille ved dem igen, og så er det bedst, de ikke er gemt væk bag et bord eller lign. Det gælder også f.eks stikdåser på gulvet, som man typisk vil gemme så langt ad vejen, som man kan. Jeg er ret mobil og hopper gerne ned i kabelhelvedet på gulvet, hvis det skal være, men det er så også nok motion den dag :p

Ugler i mosen

Anyways, batteristanden dukkede ikke op i Ubuntu 22.04 LTS, da jeg koblede “lyttebørgerne” til. Så måtte jeg have fingrene i gryden. Sidenote: Venter stadig på den officielle upgrade-sti til 24.04 LTS. Det sker, når det første point-release 24.04.1 dukker op.

Ubuntu og mange andre Linux-distributioner bruger BlueZ-protokolstakken til alt Bluetooth/Bluetooth LE-relateret (jeg synes jo, sådan lidt småpatriotisk, at BlueZ skulle have heddet Harald…;)), så det er der, vi skal hen for at prøve at få tingene til at fungere. Guiden virker utvivlsomt også på andre systemer med BlueZ og Systemd. Det er muligt, du sidder med en nyere udgave af BlueZ og så kan det være at batteriaflæsningen allerede er røget fra at være ‘experimental’ til ’stable’.

Løsningen

Battery API’et blev implementeret i 2020, kan man se, hvis man kigger i oversigten over BlueZ-commits, men eksisterer stadig bag et experimental-flag, så det skal vi lige aktivere. Jeg linker til commit’en længere nede, hvis du har lyst til at arbejde på koden.

1. Gå i en terminal
2. Skriv

sudo <din favorit-editor> /etc/bluetooth/main.conf

3. Under [General] lav en ny linie, og skriv

Experimental = true

4. Gem filen
5. Genstart Bluetooth-daemon’en:

systemctl restart bluetooth

Dine Bluetooth-enheder kobler fra et par sekunder og kobler så til igen. Nu skulle du kunne se batteriniveauet på dine Bluetooth-enheder under Indstillinger->Strøm

Links

Bluez.git: Implement Battery Provider API patch

23. August 2024

Tip: Reboot direkte til UEFI setup

Et tip fra Professor Code på Fosstodon.org:

Kører du systemd på din Linux-kasse, så kan du bede din maskine om at reboote direkte ind i UEFI sådan:

systemctl reboot --firmware-setup

Easy-peasy, tak til Professor Code.

Kilde

Link til opslag

22. August 2024

GNU CoreUtils

Linux-entusiasten Robert Elder har lavet en imponerende liste over The GNU Core Utilities-kommandoer, ofte forkortet GNU CoreUtils. Programpakken er udviklet af The Free Software Foundation og er en del af alle Linux-distributioner i større eller mindre grad. Udviklingen går helt tilbage til 1992, så det er i den grad gennemprøvet software.

Hvis du har tæsket rundt i terminalen på din Linux, kender du allerede f.eks ‘ls’ eller ‘cat’. Nogle af GNU CoreUtils programmerne er kompatible med POSIX-standarden, hvilket betyder, at de forventes at fungere ens på tværs af operativsystemer, der forsøger at overholde POSIX.

Måske har du også hørt om BusyBox: Nogle embeddede systemer vælger at bruge Busybox, som reimplementerer programmer fra GNU CoreUtils ned i én stor størrelsesoptimeret eksekverbar fil, som er nemmere at distribuere. Funktionelt kan Busybox næsten det samme som storebror GNU CoreUtils. Med tryk på næsten, for de er ikke helt ens.

Anyways, fedt med Roberts oversigt - der er i hvert fald nogle kommandoer, jeg ikke lige kendte.
På hans Youtube-kanal gennemgår han samtlige kommandoer minutiøst, så tjek den, hvis du hellere vil se video i stedet for at læse. Link herunder. ;)

Links

Robert Elder: GNU CoreUtils Package Guide
Roberts Youtube-playliste med gennemgang af CoreUtils programmerne
GNU core utilities hos FSF
André Machado: Comparing Coreutils…

20. August 2024

Star Wars: The Acolyte sæson 2 aflyses

Ja, det her er så en af de trælse opdateringer (teksten indeholder spoilers).

Netmediet Deadline skriver, at der ikke kommer en sæson 2 af The Acolyte. Så vi får altså heller ikke en pæn afslutning. Det er den første Star Wars-serie, man skrotter før tid. Hvor vildt er det lige? Og hvad ville George Lucas sige? Fraregnet Holiday Special så var Star Wars i hænderne på ham garanti for kvalitet. Det er bestemt noget andet under Disney, og jeg synes, de skal skrue lidt ned for spredehaglene og så lave kvalitet.

Hvis du har fulgt bloggen har du nok fornemmet, at jeg virkelig prøvede at kunne lide Star Wars: The Acolyte. Den var interessant, fordi den havde potentialet til at starte noget nyt, men i forhold til klassisk Star Wars var den simpelthen for langsom og kedelig. Historien og persongalleriet var ret tyndt, nogle koncepter introduceres, og så er vi videre i næste splitsekund. Der blev brugt abnormt lang tid på tilbageblik.. Det gik de første 4 afsnit med. Selv handlingen fra Fase 1 af High Republic-bøgerne ville være mere interessant at filmatisere.

Deadline.com: ‘The Acolyte’ Canceled: No Season 2 For Disney+’s ‘Star Wars’ Series

Negativ aura

Jeg tror også, serien bliver ofret pga. den negative aura, den bar med sig. Men det finder vi nok aldrig ud af, for topledelsen sniger sig nok udenom at kommentere på de direkte årsager. Den blev fra start beskyldt for at være “woke” - selvom castet afspejler egentlig blot samfundets reelle sammensætning. Negative reaktioner fra “fans” får generelt sindsygt meget spalteplads i medierne, og det booster jo desværre deres rækkevidde, fordi medierne eeelsker negativitet. Det sælger.

Kan vi for fanden ikke bare få lov til at nyde, at der er Star Wars omkring os alle vegne. Det rager mig en fjer, hvad “det sure internet” synes (ja, se nu røg jeg med på vognen). Hvis nogen har et problem med diversitet, så er det dem, den er gal med. Punktum. Jeg vil se serier, der afspejler virkeligheden i samfundet, ikke en omgang sminke, som det har været kotyme førhen.

Lad det være sagt med det samme: Som person med et handicap, synes jeg, det er fedt, vi overhovedet snakker diversitet, for der er noget at arbejde med, hvis samfundet skal være for alle. Vi lærer kun at acceptere hinandens forskelle, hvis vi eksponeres for dem, og lærer, at der intet “farligt” er. Vi burde i virkeligheden snakke “normalisering”, altså at man ikke sondrer mellem f.eks handicap og ikke-handicap.

“Woke-dagsordenen”, som kritikere kalder diversitetsdagsordenen, har stort set været en fast del af pressedækningen omkring The Acolyte, selv i anmeldelser - så er det svært bare at koncentrere sig om selve serien. Diversitetstænkning er vigtigt, men det kommer til at fylde for meget, hvis det skal følge enhver film- og serieproduktion. Kørestole går i øvrigt skidt med al det sand, der er i Star Wars, så jeg er sådan set meget på linie med Anakin Skywalker, som jeg ved ikke er så vild med sand. Ergo, det giver ikke mening at have en kørestolsbruger med på en ørkenplanet i Star Wars, medmindre kørestolen kan svæve.

Der er intet som film og serier, der kan bryde nogle fordomme ned, hvis det er værkets motiv. Men det er meget tidstypisk for 2020′erne, at der er et hyperfokus på, hvordan skuespillersammensætningen er. Jeg så også gerne flere med handicap i produktionerne, men lad nu være med at forsøge at presse det kunstigt ind i en film- eller serieproduktion, fordi man føler, man skal. Folk reagerer negativt, hvis de føler, tingene bliver stoppet ned i halsen på dem, og der var Acolyte i vælten fra dag 1, fordi diversitet blev et tema, der blev ved med at komme op - i meget negative vendinger. Byg historiefortællingen og rollerne op omkring diversitet, så det føles naturligt.

Negative anmeldelser

Jeg lægger mærke til, at medier ofte citerer Rotten Tomatoes og IMDb som baggrund for de dårlige seertal - men læser du de negative reviews på særligt IMDb, så er der ikke meget kød på kritikken. Nuvel, vi er ikke alle lige så lyriske som EBs Thomas Treo (sarkasme kan være anvendt), men alle bør kunne begrunde deres holdning, ellers så er det jo bare et udsagn uden dybde.

Det ændrer dog ikke ved, at The Acolyte var en tynd kop te. Det er ikke spændende med Jedi omkring hvert et gadehjørne. Det fede var jo, at de i Skywalker-sagaen var nærmest mytiske. I bagklogskabens lys, så synes jeg “faresignalerne” dukkede op, da et af seriens trækplastre, Jedi Master Indara dør allerede i begyndelsen. Indara bliver spillet af Carrie-Ann Moss, som blev hypet helt vildt i trailer-materialet. Og Jedi-slagteriet fortsætter á la Game of Thrones’ Red Wedding, så du når ikke at knytte dig til de karakterer, der skal bære serien. Amandla Stenberg (Osha/Mae) har power nok til at bære serien selv - men jeg sad hele tiden og sammenlignede den med den nye trilogi: Star Wars VII-IX og Daisy Ridleys Rey. Jeg tror simpelthen denne historie kom for tidligt ud, for de mindede bare om hinanden på mange punkter.

Ak ja. Der kommer andre Star Wars The High Republic-serier. Skeleton Crew kommer 3. december, og den ser interessant ud. Det er mest en børne/ungdomsserie tror jeg, men jeg bliver aldrig voksen, så selvfølgelig skal jeg se med - når den ender på Blu-ray i sin fulde længde. At vente på serien på fysiske medier er det eneste værn, vi har imod at spilde tid på halvbagte, ufærdige serier.