5. Juli 2024

Serviceøkonomiens luner: Netflix tvinger flere over på nye abonnementer

Hvis du er i tvivl om, at serviceøkonomien (og kapitalismen) bare har i sinde at vride flere penge ud af din pengepung, så er her et nyt indslag i den evindelige saga. Når du hører Finans og Børsen fortælle at virksomhederne har fået det ene vilde overskud efter det andet, så er det bedste spørgsmål, du kan stille dig selv “Hvordan?”. Er det bare godt købmandsskab, eller ligger der noget andet bag?

Netflix strammer skruen… Yahoo skriver på vegne af Evening Standard, at Netflix er i færd med at tvinge folk væk fra deres reklamefri Basic-plan (link i bunden) over på dyrere abonnementer i Storbritannien og Canada. De må enten hoppe op på et dyrere trin, eller forberede sig på at se rekvalmer, ja eller helt miste adgangen til tjenesten:

Netflix has begun notifying legacy subscribers to its cheapest ad-free plan, now priced at $11.99 a month, that they need to switch their service tier or lose access to the streaming service.

Det selvom Finans tilbage i januar kunne berette, at streaminggiganten har fået 30 millioner nye kunder i 2023, hvor der, ifølge Finans også var prisstigninger. Det var sidste år, Netflix slog hårdt på kontodeling, så det kommer måske ikke som den store overraskelse, at der er kommet nye kunder i biksen.

Næste gang, vi hører om vilde overskud hos streaminggiganten, så er det altså fordi, man har bedt kunderne om at gribe til lommerne, og ikke alene godt købmandsskab. Og det er jo desværre ikke nyt, at priserne får et nøk opad via “sneaky” ændringer i serviceydelserne - det sker med jævne mellemrum.

Hvedebrødsdagene er i den grad ovre for kunderne. Man skulle ellers tro, at en så stor koncern med den årelange erfaring den har, ville vide, hvor meget cashflow, der cirka skal være, for at have en nogenlunde stabil operation, men når målet er konstant vækst, så skal man konstant finde måder at nå de målsætninger, og det er jo så hos kunderne.

Late stage capitalism, ftw. I hvertfald for investorerne, kunderne bliver taberne.

Links

Yahoo/Evening Standard:
Netflix is forcing Basic subscribers to switch plans or lose access
Finans:
Netflix passerer en kvartal milliard betalende brugere

Add comment

Fill out the form below to add your own comments