Det er helt ubeskriveligt, hvor træt jeg er af reklamer.
De har ikke ændret form i mine 40+ år på denne klode. Man skulle jo ellers tro, at de udviklede sig med tiden, men den mest brugte metode på internettet og i TV er stadig at fyre dem lige i ansigtet på os, eller irritere os midt i en udsendelse. Kom. Nu. Videre. Jeg køber ikke dit produkt, hvis du pisser mig af - jeg laver et aktivt fravalg. Jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan.
Jeg synes, det er lidt synd at de kommercielle interesser er nødt til at datamine os langt ind i helvede, for at kunne sælge noget. Det er i mine øjne en dovenskabsmekanik, at man bare høster rævl og krat. Med politikernes billigelse i øvrigt - for EUs cookielovgivning betød i grunden mere “enshittification” af weboplevelsen for brugerne end sikkerhed. Cookie-lovgivningen er så ufatteligt dårligt udtænkt: På papiret - vældig fint. I praksis: Ren hømhøm.
Du kan godt klikke “nej tak” til alt i de cookie notifikationer du møder, men du skal alligevel stole på, at virksomheden, du interagerer med, handler etisk og moralsk korrekt efterfølgende, for man kan ikke nemt trække sine data tilbage.
Jeg føler mig i hvert fald ikke “sikker”, når jeg færdes på nettet. Jeg burde investere i en VPN, men helt ærligt - det burde ikke være sådan, at man skal beskytte sig selv på den måde.
“Sikkerhedsventilen” burde have været implementeret på browser-niveau i stedet for at være op til den enkelte virksomhed. Dine data burde ligge i en del af din browser, og så burde du kunne beslutte hvornår og hvor længe en virksomhed har adgang til de data. Jo, de kunne alligevel vælge at kopiere dem ud og proppe de data i en database til senere datamining, men så begår de en handling, de ikke har din tilladelse til.
Næh, virksomhederne burde faktisk betale for at få dine data - men vi lever i et samfund, der beskytter virksomhederne mere end forbrugerne. Styrkeforholdet er helt forkert. Desværre. Vi har som forbrugere al magt i verden med vores pengepung, men der er for få, der er bevidste om det. Jeg deltager indimellem i spørgeskema-undersøgelser, for jeg vil faktisk gerne hjælpe virksomhederne til at lave bedre produkter og services. Når jeg selv synes, jeg har lyst til at afgive data (som mine svar jo også er)!
Apropos websites: Jeg har lige klikket på en cookie-notifikation, hvor der var 1522 interessenter, der ville få mine data, hvis jeg takkede ja. Altså er det ikke så få steder, der får informationsbidder. Nej, det svarer faktisk til en mindre dansk landsby. Lad os lige dvæle ved den tanke… En mindre dansk landsby. Hm.
Så kan jeg hoppe hen på et nyt website, og så starter hele møllen forfra. Jeg besøger vel 5-10 websites i løbet af en dag, så det er denundenfløjtemig ikke så få adfærdsdata, jeg får afsat. Er der egentlig kvalitet i de data, de høster? Det tvivler jeg stærkt på, for jeg synes ikke, produkterne bliver nævneværdigt anderledes eller bedre. Der er nok snarere tale om en markedsføringsindustri, der prøver at holde sig selv relevant.
Broken beyond repair
Nej, det internet du kender, er “broken beyond repair”.. Hvis ikke virksomhederne kan klare sig uden den datamining, så er mit postulat, at deres produkter simpelthen ikke er gode nok. For i så fald ville jeg som forbruger automatisk kigge forbi biksen. Jeg ved, at en del af markedsføring handler om “priming” og “nudging”, altså at jeg som forbruger skal sendes i en bestemt retning i min bevidsthed, der til sidst ender med et køb.
Jeg kan - nu jeg tænker over det - ikke mindes, at have købt noget på baggrund af en reklame på nettet. Jeg er måske blevet bekendt med et brand, men de skal stadig lave fodarbejde for rent faktisk at få mig til at købe det produkt, de prøver at sælge - og der fejler mange, fordi det ikke lykkes at skabe den troværdighed, det kræver.
Med et internet, der er broken… Lad de kommercielle interesser beholde deres, mens vi sammen bygger et nyt - et sted for mennesker. Du ved nok allerede, hvor jeg vil hen. The Fediverse.
Et separat internet
Den eneste måde, vi kan komme omkring problemet på, at at lave et “alternativt internet”, som tilbyder de samme services, som det kommercielle internet. Der har vi jo så allerede The Fediverse. Og der findes allerede en masse tjenester, men vi er nødt til at blive ved med at udvikle det - så skal folk nok kigge forbi på et tidspunkt. Du kan kigge på mit site Fediverset.dk, hvis du vil se, hvad der findes. Jeg forsøger at lave en slags vejviser - naturligvis med det formål, at jeg håber du vil dykke dybere ned i det og f.eks hilse på de andre danske brugere i den danske del af Fediverset.
Mastodon, der er det mest kendte social media-netværk i The Fediverse har slet ikke algoritmer, der op- og ned prioriterer bestemte indlæg, dem fra dine favoritpersoner eller reklamer og politik, som det er tilfældet på f.eks Facebook.
Jo mere, jeg fordyber mig i The Fediverse, jo mere finder jeg ro, for jeg fjerner mig fra reklamehelvedet, og jeg skal ikke hele tiden tolke på det, jeg læser: Er det en reklame, eller et reelt opslag? Er jeg på de traditionelle sociale medier, så er min hjerne konstant på vagt. I Fediverset oplever jeg generelt smalltalk omkring dagligdagsemner og det er en udvikling, jeg synes er fed, for så kan man koncentrere sig om det ægte.
Det betyder så også, at man er nødt til at bruge “liste”-funktionen mere aktivt på Mastodon, så man fortrinsvist får indlæg vist fra dem, man helst vil se indlæg fra. Hvis nogen videredeler et indlæg på din væg, som du ikke vil se, kan du slå videredeling for den person fra. Det betyder så, at du kun får opslag, som personen selv slår op.
Fediverse-servere kan selv vælge, om de vil defedere (fjerner kontakten til) resten af serverne i netværket, så hvis nogen vælger at fylde dit feed med “snask”, så kan server-admin vælge at slå det fra. En god server-admin spørger selvfølgelig sine brugere inden andre servere defederes.
Ah, mere kvalitet.