21. Juni 2024

Zellij + Alacritty = <3

Jeg ved, der er mange, der sværger til tmux, når det gælder en terminal emulator med flerpanel og tab support på Linux/*BSD. Men gør dig selv den tjeneste at prøve Zellij + Alacritty. Sidstnævnte smider noget af arbejdsbyrden over på GPU’en, og hvis du som mig er vant til at bruge GNOME terminal, så vil du mærke en gigantisk forskel - den reagerer hurtigere ved f.eks skærmopdateringer og tastetryk (sidstnævnte kan også være fordi, jeg har justeret responstiden på mit keyboard for nylig…).

Det tager lidt tid at sætte Zellij op, men du kan konfigurere den akkurat, som du ønsker, med foruddefinerede layouts. Layoutet kan aktiveres via en kommandolinieparameter, så du kan have forskellige setups i dine forskellige projekter. Jeg har f.eks bare et shellscript i roden af mine kodeprojekter, der starter Zellij op i en bestemt konfiguration.

Lidt syslerier til weekenden, måske?
God weekend i hvert fald! :)

Links

Zellij
Alacritty

Add comment

Fill out the form below to add your own comments