17. Juni 2024

Disneys Star Wars-massmarketing bider dem nu i røven

Eller gør den? Ender det hele med at gå op i en højere enhed?

Har du fulgt bloggen på det seneste, så har du nok bemærket, at jeg generelt har været megabegejstret for “The Acolyte”. Her 3 episoder inde, begynder den begejstring dog at falme, fordi der begynder at tegne sig en kontur af noget, vi har set før, og som minder om de andre Star Wars-serier, der er endt med at være lidt flade. De starter ud med bulder og brag, og så falder intensiteten.

Det gør den også i “The Acolyte” - helt efter bogen i 3. episode, så fik vi hovedpersonens origin-historie. Med 5 afsnit tilbage, så skal der ske noget virkelig “groundbreaking”, hvis serien skal nå at blive spændende for alvor. Det er så tydeligt, at Disney gerne vil have “du bli’r lidt længere”, for kan de trække handlingen langt, så fornyr du måske dit abonnement for et år mere.

Jeg synes stadig serien er god, men den har ikke den “oomph!”-effekt, jeg håbede på.

Husk at læse bøgerne

En anden ting, der skuffer, er at der har været minimalt med world-building. Seeren ved f.eks ikke, at der er begrænsninger på, hvilke verdener karaktererne kan rejse til. Årsagen ligger i begivenheder, der afsløres i “The High Republic”-bøgerne, men det er ikke nævnt i forbindelse med “The Acolyte”.

Det er absolut essentielt, når man som her placerer handlingen i en ny tidsalder i Star Wars-universet, at seeren kan fordybe sig i universet. Igen, man aner ikke, hvad der er gået forud, medmindre man har læst bøgerne. Måske synes manuskriptforfatterne at det ville gøre historien for kompleks, hvis det skulle inkluderes i tv-serien. Men det er jo netop det, der er fedt ved Star Wars: At det er en troværdig verden, manuskriptforfatterne m.fl. bygger, og jo, jo godt nok er science fiction, men det kunne være noget, der foregik… i en fjern, fjern galakse.

Det kan ske, at jeg blæser retræte i næste blogopdatering og igen har armene over hovedet over “The Acolyte”. Men jeg forudser af superskurken først afsløres hen mod sæsonafslutningen, og så skal vi trækkes med interne konflikter indtil da - det er bare ikke særlig spændende, så jeg tvivler. Jeg mangler “Fuck, det er fedt, det her”-moments i stil med når en Star Destroyer bliver blæst til atomer. Men historierne har ikke det actionpræg eller dybde. Da George Lucas udgav prequel-trilogien i sin tid, synes en del, at der var for mange politiske subplots, men det viste sig jo faktisk at det gav den fornødne vægt til historien.

Det får mig dog ikke til at kritisere Acolyte-skuespillerne, for de gør, hvad de kan med det materiale, de har fået - men jeg synes Disney/Lucasfilm skal overveje, hvordan de kan gøre Star Wars til en kvalitetsfranchise igen. Jeg vil hellere vente 2-3 år på en episk serie i Game of Thrones-stil i stedet for at blive serveret denne gang skabelon-baserede lette underholdning. De eneste live-action serier, der har været god kvalitet i, har været “Ahsoka”, “The Mandalorian” og “Kenobi”, så måske skal mediegiganten skrue ned for antallet af serier.

Add comment

Fill out the form below to add your own comments