1. Juni 2024

Summertime og ScifiNyt

Det er sommer, og der skulle ske lidt nyt på bloggen her. Derfor nye farver - igen. Nej, ikke gul omend jeg godt tror, jeg kunne lave et grunchy tile-baseret design, der kunne være fedt. I hvert fald vildt.

Nej, denne gang helt plain sort på hvid, og lidt lilla. Hvis du ikke kan se det, så tryk CTRL+F5. Skinner det igennem, at jeg har et nærmest bund-nasty forhold til Poppins-font’en? ;-)

Der er lidt synergi i farvevalget. Den lilla farve er næsten lig den, der findes på Fediverset.dk. Måtte dog justere en smule for at få den til at fungere på en ren hvid baggrund. Den ligner egentlig også primærfarven på ScifiNyt.dk, et site, som jeg drev en kort overgang tilbage i 2011-2012. Lang historie kort, så var det et site, hvor jeg skrev nyhedsresuméer efter forbilledet Newz.dk - men det lykkes ikke rigtigt med spændende indhold, så jeg “øksede” sitet efter ca. 1-1½ år (elsker det meget kraftfulde udtryk “axed”, det falder dog til jorden på dansk…).

Jeg skal se om jeg kan grave et screenshot op, men det bliver tiltagende svært at finde ting i “hel” form på webarchive.org. Og så siger man at internettet aldrig glemmer? Der er en del link-rot derude.

Anyways, fantastisk vejr i dag :D
- Vi skrives!

Edit vedr. ScifiNyt: nej, der er kun teksten, Wayback Machine har ikke cachet andet, de lavede “the big purge” på et tidspunkt, hvor de manglede diskplads. Men… Sjovt at læse nyhedspassager fra dengang :)