Ham sjæ'l

Jeg antager, du er havnet på siden, fordi du gerne vil vide lidt om mig :)

Here goes:

1980'er knægt. Fed tid!
Uddannet datamatiker og mediegrafiker
Deltidsselvstændig i Hjorth | Hviid I/S
Handicap: Cerebral Parese (I gamle dage kaldet spastisk lammelse).

Jeg findes på de sædvanlige sociale medier, hvis du vil hilse på. Men jeg er primært aktiv på de åbne sociale medier - Fediverset - vi selv kan bestemme over/bygge på. En af de platforme, der findes der, hedder Mastodon, og du kan finde mig her:

https://mstdn.dk/@simonjust

Bits and pieces

Programmering

Jeg har erfaring med en del programmeringssprog/platforme efterhånden, nogle naturligvis mere end andre. Jeg har haft generelt haft meget gavn af at studere sprogstrukturer - det gør, at man ret hurtigt kan kaste sig ind i et nyt sprog. Det tager naturligvis tid at blive dus med standardfunktionsbiblioteket, men man kan i hvert fald sætte noget sammen, der fungerer.

Mere end 20 års erfaring med Mono/Microsoft ASP.NET (C#)

Min webudviklingsrejse startede med PHP 3 i 1997, senere fandt jeg Typo3 CMS på PHP-platformen i 2000, og skiftede så til Umbraco CMS, da Umbraco 2.0 beta udkom (simplicity ftw!)

Har lavet en del plugins i Wordpress, dog ikke store og generelle nok til at blive udgivet.

Daily drivers er typisk Rust, C/C++, PHP, Python og Javascript - men eftersom mange Github-projekter har deres egne sprog/platformsfavoritter, så prøver jeg at tilpasse mig. Jeg vil gerne lave mere lowlevel-kode fremover, så kigger mere seriøst på Assembler end jeg har gjort i mange år.

Jeg har kigget på Haskell og F#, men funktionelle sprog giver mig hovepine, og jeg bryder mig ikke specielt om den rodede syntaks, så dem kommer jeg nok ikke til at røre, medmindre der er en praktisk årsag ;)

Python har nok en lille forlomme, jeg har skrevet en del konvertere i det efterhånden, henover en årrække.

Inden længe compiler jeg nok alt til WebAssembly. Jeg synes, det er fedt at se "tung kode" pludselig leve i en browser. Generelt ser jeg frem til nemmere at kunne flytte ting mellem platforme.

Min første webapp

Min første rigtige internet-webapp var et lille PHP-shopsystem til en kunde tilbage i 00'erne. Det kan virke helt tosset at bygge sin egen specialtilpassede webshop i dag. Men i slut-90'erne/start-00'erne var der langt mellem shopsystemer, der var til at komme til for penge. Det viste sig også at være en større opgave, end jeg nogensinde havde drømt om. Men det var enormt lærerigt, pludselig at skulle jonglere kald til betalingsgateways og producere kode, der gav grobund for en stabil drift.

Et andet spændende projekt, jeg kan huske, jeg lavede i 00'erne, var en skiltedesigner i Macromedia Flash med en rudimæntær shop og Umbraco som backend

Open Source

Jeg er vild med Open Source.

Det giver alle fri og lige købsubetingede muligheder for at bruge en computer, lige så længe de har lyst. Uden et kommercielt forbrugspres, der tvinger folk til at opgradere hardware og software i tide og utide.

Jeg kan hive koden ned fra nettet, og bidrage til et fællesskab, der gør produktet bedre, og jeg kan lave dybe integrationer med andre Open Source-programmer, uden begrænsninger, uden at skulle spørge nogen om lov.

Linux har været min primære platform siden 2013, men "uddannelsen" startede egentlig tilbage i 1997 med en tyk manual, Red Hat og en række bøger. Det er fællesskabsånden og den altruistiske tilgang, jeg synes er helt vild fed, for det giver software, der udvikles, fordi man har lyst, og nogle funktioner, der ikke ikke er affødt af pleje kommercielle interesser, eller hvad der er et "hit" lige nu.

Med Linux og andre åbne systemer kan du selv stykke din "softwarepakke" sammen, og din gamle PC kan stadig få friske opdateringer.
Det er valgfrihed, jeg er helt vild med.

I samfundsperspektiv er der meget at vinde for Danmark ved at satse på Open Source. Vi er et lille land, og mange store spillere har dybest set taget patent på IT-udviklingen. Jeg tror, der er uudnyttet potentiale i hele Linux-økosystemet, som slet ikke bruges til Danmarks fordel. Generelt set burde danske virksomheder formalisere samarbejder på tværs af sektorer noget noget mere, for f.eks at kunne konkurrere mod verden omkring os. Men, jeg tror så slet ikke, de er klar til den slags strategisk samarbejde, for konkurrencegenet sidder dybt i mange mennesker, til en grad, hvor det skygger for fornuft.

Fediverset

Jeg driver Fediverset.dk, hvor jeg skriver nyheder, og vedligeholder en liste over danske servere.

Fediverset - hvad er det? Jo, det er en klynge af verdensomspændende servere, der udbyder frie og åbne sociale medier, som modvægt til de kommercielle, lukkede datasiloer. Læg mærke til, hvordan man ikke kan flytte over på en ny server, hvis man beslutter sig for at smutte fra et af de kendte sociale medier - så mister man kontakten med sine følgere. Alle serverne i Fediverset, "federerer", dvs. kommunikerer med hinanden, så man kan som bruger nå andre brugere på andre servere, bare man har deres profil-id. Ønsker man at flytte server, kan det gøres relativt nemt, og man kan tage sine følgere med sig.

Du kan se listen over deltagende servere her. Alle kan deltage. Langt de fleste servere er enten drevet af privatpersoner og foreninger.

Fediverset er et godt eksempel på, at man kan lave et økosystem indenfor andre systemer i et landskab af sociale medier med milliarder af brugere, og finde sig til rette der. Jeg synes det er fedt, at der ikke er en decideret køreplan - udviklingen af Fediverset som fællesskab er lystbetonet og både brugere og teknisk interesserede bidrager på hver deres måde.

Åbne dokumentstandarder

Det er måske kun os computernørder, der tænker i åbne dokumentstandarder. Men det er noget, alle burde gøre, for sikre, at dokumenter altid kan åbnes for eftertiden. Særligt i 1970'erne og helt frem til 00'erne spekulerede man i lukkede dokumentstandarder i tekstbehandlingsprogrammerne, for at holde på kunderne.

I dag er de gængse dokumentformater ikke længere binære filer, men tekst - så lidt fremskridt har der været, men man er stadig ikke garanteret, at filerne kan læses korrekt overalt... Medmindre man skriver konverteringsværktøjer, der tager højde for forskellene mellem det program, man gemmer i, kontra det program, der skal læse dataene ind.

Udviklere kan rende ind i patentbøvl, der hindrer, at man kan implementere en indlæsningsfunktion korrekt. Derfor kan jeg anbefale, at man gemmer i åbne, patentfrie formater såsom .odt, der kan åbnes af en lang række programmer, se listen her på Wikipedia: Document Format (ISO/IEC 26000)

RISC-V

RISC-V er en processor til computere, hvis arkitektur er Open Source. Normalt er den slags indhyldet i forretningshemmeligheder, fordi konkurrence osv. Men RISC-arkitekuren er udtænkt i universitetsmiljøet på Berkeley-universitetet i Californien, USA og der har man på et eller andet tidspunkt (heldigvis!) bestemt, at arkitekturen skulle være allemandseje.

Processoren halter stadig efter sine konkurrenter (2025), men udviklingen går stærkt. Jeg håber da om en 4-5 år at jeg kan bygge en nogenlunde kapabel mini-computer baseret på RISC-V. Måske endda med mit eget 3D-printede kabinet, hvis jeg kan finde nogen, der har en 3D-printer, der kan lave noget fedt.

Retrocomputere

Computere med sjæl, fed tid. Jeg voksede op med Spectrum, Commodore 64 og Amiga 500. Maskinerne var med til at forme mine interesser for programmering og grafik. Jeg havde som teenager en idé om, at jeg skulle være med på demoscenen. Det skete aldrig, men jeg følger stadig demogrupperne på sidelinien, og er imponeret over, hvad de kan vride ud af maskinerne.

Internettet

Mit primære medie er internettet. Jeg har været fascineret af det, siden jeg gik online i 1994. Der er noget fedt ved en teknologineutralt medie som en browser er. Moderne minicomputere som Raspberry Pi viser, at der ikke skal ret meget til for, at man kan være kørende på internettet. Leger selv med idéen om en lille Linux (TinyCore Linux?), der lige sniger sig igennem sidste bootstage og booter ind i en browser.

Bøger

Jeg læser bøger. Mest om samfund, rummet, scifi og computerindustrien

Eksempler:

Bill Gates: Source Code
Hans Peter Bech: Fra Damgaard til Microsoft
Pelle Dragsted: Nordisk Socialisme
Pernille Skipper: Rend mig!
Robert C. Martin: The Clean Coder
Steve Wozniak: I, Woz
Thomas Piketty: Kapitalen
Tina Ibsen: Mars