Simon Justesen

First flight :-)

2 minutter read

Hej - det her er så min splinterragende nye blogside. 

Og så er det nu, du tænker "Arh, fuck - endnu en loudmouth".

Nja, det bliver stille og roligt.

Her vil jeg dele lidt om mine tanker, i forhold til det, jeg bygger på i den danske del af Fediverset, og generelt samfundstankespind. Moderne sociale medier har lidt den udfordring, at det er-her og nu-informationer, der forsvinder hurtigt ud af opmærksomheden, så - fordi jeg er opsat på at bidrage en lille del af genrejsningen af det danske internet, så var det tid at genstarte mine onlineskriblerier - i vanlig sneglefart. 

Mht. genrejsningen af det danske internet: Fediverset er godt i gang, vi har pt. 19 servere i det danske fællesskab, med Mastodon-softwaren som det store hit til etablering af uafhængige, netværksforbundne sociale medier. Det fede ved fediverset er, at serverne opererer individuelt, så de bestemmer helt selv organiseringsform og funktion.

Og så, fordi jeg jo har handicap inde på livet, så blander jeg mig nok i handicapdagsordenen med mit personlige perspektiv. Tjek handicapguiden.dk, hvis du ønsker inspiration til en sjovere og nemmere hverdag. Jeg arbejder i øvrigt på en ny udgave med kortfunktioner, som nok lander i 2027 engang :-)

Hvem?

2 minutter read

Jeg har været bidt af computere, siden jeg var knægt. Jeg begyndte at programmere i BASIC på en C64 i sin tid (den blev dog mest brugt til spil), men interessen for programmering tog for alvor tog fart, da jeg blev ældre, og fandt internettet.

Min foretrukne platform er internettet, da det er den mest teknologineutrale platform, der findes. Jeg har været med fra starten, eller i hvertfald... siden internettet (World Wide Web) blev populært herhjemme i midt-90'erne.

Entusiasmen har bestemt ikke ændret sig. Det fik endda et gevaldigt boost, særligt efter, jeg opdagede "The Fediverse", det verdensomspændende globale netværk af uafhængige sociale medier, ofte baseret på Open Source-kode.

Det er ufatteligt sjovt at være med til at forme internetbaserede onlinefællesskaber, og derigennem være med til at arbejde for Danmarks fremtidige digitale selvstændighed. Ja, det lyder ekstremt højtideligt, men vi tabte noget i globaliseringen, som skal vindes tilbage. Og.. det er fedt at bygge ting med et klart fællesskabsfunderet formål.

Mit bidrag er en række tjenester, såsom handicapguiden.dk, fediverset.dk og opensourceguiden.dk. De er langt fra "færdigbagte" i deres nuværende form - det er "evighedsprojekter". Det giver mig stor glæde, hvis jeg kan hjælpe folk med at kommunikere og samtidig gøre hverdagen lidt lettere for f.eks folk med handicap.

Det er kun begyndelsen, der er mere i kog. Ses derude! :-)

CV

1980'er.
Uddannelse: 3-årig HHX. Uddannet datamatiker og mediegrafiker
Deltidsselvstændig på 26. år, senest i webbureauet Hjorth | Hviid, hvor vi servicerer gamle kunder