7. September 2024

Square Enix investerer i Fedora Linux-baserede Playtron

Den japanske spiludgiver Square Enix, der står bag bl.a. Final Fantasy og Tomb Raider (via opkøb af Eidos), har investeret i startupvirksomheden Playtron. Og hvorfor er det nu interessant på en Open Source-fokuseret blog som min?

Jo, Playtrons softwareløsning, PlaytronOS, er som allerede skrevet i overskriften baseret på Linux-distributionen Fedora Silverblue. Det er sød musik i mine ører. Silverblue er en såkaldt immutable distro, hvor selve operativsystemet ligger på en read-only partition på din computers harddisk. Dit home-drev ligger på en anden partition, som er skrivbar som normalt. Adskillelse af brugerdel og systemdel gør det mere forudsigeligt at køre f.eks opdateringer.

Playtron kan så levere en løsning som hardwareudviklere- og producenter kan ploppe på deres hardware i stil med Valves Linux-baserede SteamOS eller Microsoft Windows. Omdrejningspunktet for Playtron vil i begyndelsen være håndholdte gamingkonsoller, men det kan meget vel udvikle sig til meget mere, hvis alt går efter planen. Læs evt. The Verges artikel nedenunder, hvor de skriver om Playtrons visioner.

Oven i hatten så har Playtron allieret sig med udviklere fra hhv. SteamOS-forken ChimeraOS og Box64-emulatoren. Spørgsmålet er så, om det er klogt at satse på ARM-til-x86-64 emulering at gå egne vegne fremfor at bidrage til f.eks Valves Proton-projekt?

Teknisk virker direkte emulering umiddelbart som en bedre løsning, for kigger man i WINE og Protons source repos, så laves der en del specifikke patches til enkelte spil - det betyder formentlig, at man aldrig opnår 100% dækning. Her kan det vise sig mere fordelagtigt at tackle problemet med rigtig emulering af x86-64-platformen. Hvor meget må tiden vise.

Apple fik absolut hæderlig performance ud af deres Rosetta2-emulering, da de gik fra Intel CPU’er til ARM64. Det kan Playtron givetvis også opnå. Jeg har dog aldrig set Apple-hardware tygge på spil i den sammenhæng, så jeg ved ikke om det også gjaldt spil. Spørgsmålet er også, om det er en overgangsfase. Selvom x86-platformen vil leve videre i mange år endnu, så er der alligevel tegn på opbrud. ARM og RISC-V CPU’er er superinteressante, særlig sidstnævnte fordi Open Source ISA osv. men begge, fordi de er fleksible, og kan konfigureres alt efter hvilken opgave, de skalløse.

Kan Linux-platformen holde momentum indenfor spilbranchen, så tegner fremtiden rigtig lys og det er godt for spilentusiasterne, at der kommer flere valgmuligheder. Teknologisk set, så er det en spændende tid, vi lever i lige nu. Husk at nyde det.

Links

Playtron
https://github.com/p … ytron-os/playtron-os
Fedora Silverblue
The Verge - “Playtron: the startup hoping…”
Box86/Box64 benchmarks (2022)

4. September 2024

The Party 2000, CS-Jay

Var du med til The Party i Aars i 2000? Uanset, så kan du tage med en lille tur tilbage…

Ja, det er sgu snart 25 år siden - jeg fatter det ikke helt - det var simpelthen det fedeste computerevent, jeg nogensinde har været med til. Jeg var også med til The Party i 1998, men det er det her, jeg husker bedst.

Vi var 4 venner, der havde hevet vores computere med til event’en i Aars Messecenter. 27.-29. december 2000, og dengang var computerne jo ofte nogle monstrøse towere med kæmpeskærme, så bilen var godt læsset. 3 dage, og 3 kæmpestore haller fyldt op med mennesker og computere. Slaraffenland. Vi så demoscene-produktioner (jeg linker til nogle af de legendariske fra 90′erne i bunden) til den store guldmedalje, nørdede ting og sager, og sov så lidt (vi sov i hallen), at vi til sidst var helt lamme i ansigterne af søvnmangel..

Jeg var i hvert fald - jeg husker specielt en episode, hvor jeg skulle op til kantinen efter mad, og jeg meget søvndrukkent efter 24 timers mangel på søvn næsten ikke kunne dreje hovedet af udmattelse. Måske skulle den venlige ekspedient ved kassen heller ikke se mit søvnige ansigt. Det var virkelig 3 fede dage, jeg kan stadig huske, hvordan hele Aars Messecenter emmede af nørderier og larm på den fede måde. Jeg kunne sagtens have brugt 3 dage mere deroppe, men så skulle jeg vist have sovet ud på et hotel på dag 3.

På første aften diskede CS-Jay op med et fænomenalt liveshow. Megamixet nedenunder er identisk med det, vi hørte. Og jeg skal da love for, at han satte fut i fejemøjet. Det er tracks, han har produceret, eller været med til at producere. Har du “plukket æbler” til fester og halbal i 2000′erne kan du garanteret både huske CS-Jay selv (Impetus Viscus, Summerbreeze), Maria Montell (Di-da-di.. So the story goes) og Das Saint (This is my life). “Press Play On Tape”-bandet spillede også, omend detaljerne er smuttet i tidens løb, men jeg linker til en af deres playlister i bunden.

Anyways, fuld pedal fremad - CS-Jay mix er (stadig) god kodemusik. :) **peger nedenunder**

Links

CS-Jay: The Party Megamix <--- This!
Press Play On Tape

CS-Jay: Impetus Viscus
CS-Jay: Summer Breeze (Club Edit1)
Das Saint: This is My Life (CS-Jay Remix)

TV2 Nords indslag fra dengang
The Party 2000 - Back to the Roots status

Eksempler på fede demoer fra den æra:

Anarchy: 3D Demo 1+2 (1991+1992)
Crionics & The Silents: Hardwired (1991)
Future Crew: Second Reality (1993)
Kefrens: Desert Dream (1993)
Sanity: Elysium (1992)
Sanity: World of Commodore 92(1992)
Triton: Crystal Dream 2 (1993)

Der er så vidt jeg lige kan se få demoparties tilbage i DK, dem finder du her:
https://www.demopart … .net/country/denmark

Er du hooked på LAN Partys, så findes der en oversigt her:
Lanparty.dk

2. September 2024

Windows 10 supportophør i oktober 2024 - hva’ nu?

I oktober dette år (2024) har Microsoft erklæret Windows 10 “end of life” og vil tvinge alle over på Windows 11 ved ikke længere at lave sikkerhedsopdateringer til 10′eren. Men der er et problem, for der findes masser af computere, der ikke kan klare de krav, Windows 11 stiller (TPM 2.0 f.eks).

Jeg synes derudover at det er lidt et fesent træk af Microsoft, for:

Softwaregiganten viser en vissengrøn, anti-bæredygtig profil. Dette træk vil betyde en øget mængde af e-skrot verden over. Det kan godt være, det er dig som slutbruger, der har ansvaret for at bortskaffe computeren korrekt, men Microsoft skaber et kunstigt behov for at opgradere til en ny computer, som ikke ville være der, hvis ikke de fremsatte nye krav til deres operativssystem. Det problematiske ligger i, at der er et helt system udenom softwaregiganten, der også er drevet af vækst og profit. Men hvorfor accepteres det overhovedet i samfundet, at en softwareleverandør har en kunstig killswitch ift. dit hardware? Penge.

Vi er på et sted i historien, hvor vi som mennesker på denne klode er nødt til at prøve at nedbringe vores negative “impact”, og så laver Microsoft det stunt her? Det er business-as-usual. Det er de ikke de eneste, der gør (hej Apple, hej Samsung og alle de andre), men som markedsdominerende, så kunne de vælge at “drive innovationen” (som det vist hedder i businesskredse) på anden og bedre vis.

Jeg tror ikke der går så forfærdentligt mange år, før Windows afvikles fuldstændigt på deres Azure Cloud Service, så din computer bare er en “thin client”, man bruger til at koble sig på med. Windows 365 eksisterer allerede, men er pt. rettet mod erhvervskunder.

I de seneste Windows-opdateringer har Microsoft push’et meget hårdt på, for at få folk til at oprette en onlinekonto og tilmed har de netop omdøbt deres fjernstyringsapp til “Windows App”. See where this is going? Efterhånden som WebAssembly modnes, så ser vi nok også det sidste skub imod serviceøkonomien, da man så forholdsvist simpelt kan tage sit eksisterende softwareprodukt og putte det i en browser. Bum, så er alle pludselig i Skyen med de fordele og ulemper, der følger med.

Operativsystemer er generelt ikke særlig vigtige mere (andet end at få hardwaren til at fungere) - selv tilbringer jeg måske 90% af min tid i en internetbrowser.

Don’t be a lemming

Du kan nægte at følge deres forretningsplaner… I stedet for at smide din gamle computer til genbrug, så vil jeg opfordre dig til at skifte til en Linux-distribution, og forlænge livet på din maskine. Det skal være et tilvalg, om du vil skifte din maskine, være cloud og AI-bruger. Ikke noget som computerfolk i stive habitter eller alt for korrekt siddende skjorter presser ned over dit hoved.

Enhver Linux-distribution kan installeres ved siden af Windows, hvis du ikke er helt klar til at skifte. De findes alle med dansk sprog. Du finder også Linux-softwarepakker med Chrome, Firefox, Spotify og LibreOffice i de respektive software centre (findes i programvælgeren i bunden af skærmen). Og du kan bruge MitID.

Linux understøttes ikke officielt af MitID og Digitaliseringsstyrelsen, men med en fremadstormende markedsandel, der snart rammer 5%, så bør MitID og Digitaliseringsstyrelsen snart tage Linux som desktop-platform seriøst. 5% lyder ikke af meget, men vi skal blot få år tilbage, hvor den lå på 2-3% (jeg har opdateret med link til artikel hos Toms Hardware i bunden).

Men hvilken Linux?

Så hvad skal du vælge som din Linux? Som Ubuntu-bruger, så tror du måske, jeg vil anbefale Ubuntu, men nej - jeg tror faktisk Linux Mint eller ZorinOS (vælg Core-udgaven…) vil være det bedre valg til at begynde med. De er begge baseret på Ubuntu, men har Flatpak-understøttelse med i deres Software Center fra start. Det har Ubuntu ikke, fordi de satser hårdnakket på deres Snap-packs. Selvom jeg eeelsker Canonical for at prøve at gå egne veje (Mir Display-serveren, Unity-desktoppen og Ubuntu Touch), så er det ikke særlig sympatisk ikke også at understøtte Flatpaks. Faktisk så opdagede jeg ved opdatering fra Ubuntu 22.04 til 24.04 LTS at mine Flatpak-udvidelser blev fjernet… Jeg skyndte mig selvfølgelig at geninstallere dem, men den slags skal man ikke tvinge nybegyndere til - de skal bare opleve noget, der fungerer fra første færd.

Få hjælp på OpenSourceSupport.dk

Oplever du problemer med at komme i gang med din Linux? Jeg har oprettet et forum på OpenSource Support, fordi jeg synes der mangler sådan et tilbud på dansk. Det er selvfølgelig gratis at oprette sig. Hvis du poster dit spørgsmål derovre, så skal jeg og andre gøre vores bedste for at guide dig videre. Siden er stadig i beta, så oplever du problemer med f.eks oprettelse, så skriv til simon @ simonjustesen.dk eller find mig på https://mstdn.dk/@simonjust

Links

https://linuxmint.com/
https://zorin.com/os/
Toms Hardware: “Linux market share approaching 4.5% for first time…”

28. August 2024

Eksamen i FNs Handicapkonvention

Her i weekenden brugte jeg en del af tiden på at se streamen fra mødet i FNs Handicapkomité. En delegation fra Danmark, Grønland og Færøerne skulle til eksamen ift. hvordan man har arbejdet med FNs Handicapkonvention de sidste 10 år. Og det blev en pinlig forestilling.

Det er en maraton på 6 timer, delt op i en pause efter de første 3. Jeg mangler faktisk at se de resterende 3 timer, og jeg magter simpelthen ikke at se resten. Men jeg bliver nødt til at se det… Jeg bliver så frustreret over, at den danske delegation ikke har bedre svar - ovenpå det, der burde være 10 års fremskridt - i stedet kommer der “en sang fra de varme lande”. FNs Handicapkonvention blev tiltrådt i 2009, så vi burde kunne mærke effekten af fremgang nu, hvis det var det, der var hensigten. Næste år træder EUs tilgængelighedsdirektiv i kraft, men jeg tror egentlig mest på, det bliver mødt med forhaling a’ la vandrammedirektivet.

Hvad gør vi egentlig så, når man i grunden ikke gider os? Kan vi få bloktilskud, og så selv disponere over pengene? Jeg drømmer om et handicapministerium, der kun arbejder for fremskridt. Hvor der sidder mennesker, der har lyst til at gøre en positiv forskel for en “kundegruppe” hver evig eneste dag, og har en pose penge, der er øremærket netop det. Fremfor alt en plan, der med målepinde, der bliver ført ud i livet. Hvis sådan en eksisterer, så er det meget få, der har set den. Vi er jo altså mange, hvis man tæller små og store handicaps, fysiske såvel som psykiske. Jeg synes både staten og kommunerne trænger til at holde op med at prøve at male skønmalerier, og så rent faktisk investere i mennesker med handicap for at vende den negative tendens med de stigende udgifter.

Det er meget sigende, at FNs Handicapkomité en time inde i 1. del af mødet (link i bunden) spørger ind til de konventionsmæssige tilbageskridt, så er der næsten ét minuts tavshed. Det er lyden af resignation. Du kan i øvrigt finde handicaporganisationernes kritikpunkter og anbefalinger i en samlet rapport her.

Svaret blev dybest set, at konventionens bestemmelser var for bred og “fluffy” til lovgivningen, men det er bare en dårlig undskyldning. Det dækker over, at man ikke vil udvide vores retsstilling. Når andre lande kan inkorporere handicapkonventionen i lovgivningen, så kan Danmark naturligvis også. Og faktum er jo, at skiftende regeringer ikke er lavet en pind, som f.eks den tvær-sektorielle handleplan for handicapområdets udvikling.

En handleplan, man har pligt til at lave for at opfylde konventionens bestemmelser. Komitéen blev træt af at vente på den, spurgte ind til den i 2021, men der afslog staten at foretage sig yderligere, fordi “det ikke gav mening” (mødets 1. del, 1t og 5m inde i streamen - link i bunden)

Og når der så svares, så er det svar, der resonerer med SVM-regeringens generelle holdning: Vi er for dyre. Læg mærke til, at mødeleder studser over, man har sat økonomi øverst i sit svarskrift. Men i den fortælling om det forfatteligt dyre handicapområde hører jo også med, at det offentlige i de sidste især 15-20 år ikke har bekymret sig synderligt om fremgang. Det har været reform på reform, der ude i virkeligheden indeskrænker de muligheder, en person med et handicap, og dennes familie har for at leve et godt liv. På et eller andet tidspunkt skærer reformerne så dybt, at det påvirker andre områder.

Området eksisterer, men holdes på “life support”, og mange oplever at få deres støtte beskåret kraftigt. Det vel at mærke på et tidspunkt, hvor vi hører “det-går-åh-så-godt” for dansk økonomi, så der er i hvert fald noget, der ikke hænger sammen.

Det er stadig svært for personer med handicap at uddanne sig og få et job - eller svært at få den rette hjælp til sit barn med handicap, hvis man er forælder. Når kommunerne sparer, så forringes dagstilbud, og det går ud over menneskers daglige trivsel. Så det er jo ikke så sært, at pilen vender nedad. Det er ikke svært at forestille sig, at en person eller en famile, der føler at livet er op ad bakke, er i risiko for at komme i kontakt med psykiatrien. Det burde ikke være samfundet, der skubber personer i den retning, men det sker jo, når folk ikke får den rette hjælp. Læg dertil, at fordi systemet er indrettet sådan, at den ene “kasse” er uafhængig af den næste, og så ser man ikke effekterne, såvel positive eller negative, så de penge man sparer et sted, kan meget bare blive flyttet et andet sted hen.

Hvad bliver SVM-regeringens eftermæle? Det er et godt spørgsmål… Den fortsatte kursen fra da Mette Frederiksen havde en mindretalsregering. Den fandt sine flertal hos partier, der helst ville holde handicapområdet på status quo. Det skønnes, at i omegnen af 450.000 danskere* har et handicap i større eller mindre grad, så det er en pæn mængde mennesker, man nødigt formulerer politik for. Det svarer næsten til indbyggertallet i Aarhus Kommune.

Husk at det til enhver tid er politikerne og embedspersonerne, der sætter rammerne for vores muligheder, og når der som her er mange års “holden tilbage”, så vil resultatet være negativt. Så når du hører en politiker sige, “Jamen vi har jo lige afsat x antal millioner til at rette op”, så kan det aldrig gøre op for de efterslæb, der har været de foregående år. Det vil være et Batman-plaster på såret, indtil man finder frem til de indsatser, der virker.

Er der nogensinde penge nok? Næppe, men prøv at overvej, hvor mange penge, der bruges til assistance-funktioner, direkte og indirekte, som f.eks når DSB skal tilkalde liftassistance fra en ekstern leverandør til togrejser. Det er bare et område af mange, hvor man kunne spare en udgift, hvis der blev tænkt tilgængelighed. Og den positive afledte effekt ville være, at du ville få flere pendlere med handicap, der kan arbejde i hele landet. Måske bliver bedre tilgængelighed en realitet med de nye elektriske togsæt, men jeg tillader mig at være lidt skeptisk, indtil jeg ser det fungere.

Jeg forstår godt, hvis kongerigets udsendte delegation synes, det var rigtig irriterende at sidde der, og blive grillet i FNs Handicapkomité. De lignede da også nogle, der helst ville være et andet sted. Det er mange års lassaiz-faire holdning til handicapområdets udvikling i både staten og KL, der blev lagt på bordet her.

Hvordan kommer vi videre? Det er svært at se løsninger, når man ikke bakkes op ad systemet. Jeg ved, der er progressivt tænkende mennesker derude, kom frit frem!

Nu går der 2-3 uger, så vil FNs Handicapkomité komme med anbefalinger.

Links

UN WebTV: 1. del af mødet i FNs Handicapkomité
UN WebTV: 2. del af mødet i FNs Handicapkomité

DR: Danmark skal op eksamen i FNs Handicapkonvention
*Danske Handicaporganisationer: Fakta om handicap
DH sender rapport til FN-komité, inden Danmark skal til handicapeksamen

Arbejderen: Mens statskassen bugner, skærer kommunerne dybt i kernevelfærden

Videnscenter om Handicap: Her er beskæftigelsesbarriererne for mennesker med handicap
TV2: Families liv blev vendt fuldstændig på hovedet, da datteren fyldte 18 år

26. August 2024

Ubuntu 22.04 LTS og batteriniveau på Bluetooth-enheder

Opdatering 28.08.24: Jeg lovede at teste på den seneste Ubuntu 24.04 LTS også, det har jeg nu gjort og her vises batteristanden i Indstillinger->Strøm med det samme, så nedenstående gælder muligvis kun for ældre versioner af BlueZ Bluetooth-pakken.

Jeg har købt et sæt nye høretelefoner, fordi jeg sled de andre op. Når jeg kigger efter nyt, er jeg lige niveauet over at putte to tindåser på ørerne, og derfor vildt imponeret over, hvad man lydmæssigt rent faktisk kan få for 600 kr. i dag.

Denne gang er tilkoblingsmuligheden ren Bluetooth og gammeldaws jackstik som fallback, så jeg slipper for at have diverse dongles i min computer, og USB-hubs.

Ahh.. Jo mindre kabelrod, jo bedre. Når man sidder i kørestol som jeg gør, er det dog ikke altid en fordel at gemme kabler væk, for man kan jo komme til at skulle pille ved dem igen, og så er det bedst, de ikke er gemt væk bag et bord eller lign. Det gælder også f.eks stikdåser på gulvet, som man typisk vil gemme så langt ad vejen, som man kan. Jeg er ret mobil og hopper gerne ned i kabelhelvedet på gulvet, hvis det skal være, men det er så også nok motion den dag :p

Ugler i mosen

Anyways, batteristanden dukkede ikke op i Ubuntu 22.04 LTS, da jeg koblede “lyttebørgerne” til. Så måtte jeg have fingrene i gryden. Sidenote: Venter stadig på den officielle upgrade-sti til 24.04 LTS. Det sker, når det første point-release 24.04.1 dukker op.

Ubuntu og mange andre Linux-distributioner bruger BlueZ-protokolstakken til alt Bluetooth/Bluetooth LE-relateret (jeg synes jo, sådan lidt småpatriotisk, at BlueZ skulle have heddet Harald…;)), så det er der, vi skal hen for at prøve at få tingene til at fungere. Guiden virker utvivlsomt også på andre systemer med BlueZ og Systemd. Det er muligt, du sidder med en nyere udgave af BlueZ og så kan det være at batteriaflæsningen allerede er røget fra at være ‘experimental’ til ’stable’.

Løsningen

Battery API’et blev implementeret i 2020, kan man se, hvis man kigger i oversigten over BlueZ-commits, men eksisterer stadig bag et experimental-flag, så det skal vi lige aktivere. Jeg linker til commit’en længere nede, hvis du har lyst til at arbejde på koden.

1. Gå i en terminal
2. Skriv

sudo <din favorit-editor> /etc/bluetooth/main.conf

3. Under [General] lav en ny linie, og skriv

Experimental = true

4. Gem filen
5. Genstart Bluetooth-daemon’en:

systemctl restart bluetooth

Dine Bluetooth-enheder kobler fra et par sekunder og kobler så til igen. Nu skulle du kunne se batteriniveauet på dine Bluetooth-enheder under Indstillinger->Strøm

Links

Bluez.git: Implement Battery Provider API patch