Nu skrev jeg lige få øjeblikke siden om spilfirmaet Bioware, som Electonic Arts opkøbte, og det får mig til at tænke på en ting, jeg ser igen og igen på Facebook. Folk klapper helt automatisk, når et firma bliver opkøbt. Som om, det er helt automatisk bliver godt for lokalsamfundet. Det er lidt som at pisse i bukserne i frostvejr. Det varmer i starten, men...
Skulle vi ikke i det mindste vente, til vi ser, hvad resultatet bliver?
I bedste fald udvidelser og jobsikkerhed for personalet. I værste fald er virksomheden tabt for byen, fordi den efter en årrække rykker væk. Det er som regel "chefen for det hele", der vinder uanset. Men efter at have læst utallige bøger om IT-industrien, kan jeg nævne, at de tidligere ejere ofte siver lige så stille ud, fordi de ikke kan komme sig overens med kulturen i det selskab, de fusionerede med.
Jeg elsker pizza, og var stamkunde hos pizzariaerne på Just-Eat. Nem bestilling. Gigantisk success herhjemme i årevis. Flere tusinde ordrer om dagen. Opkøbte konkurrenten Hungry. Nu - ingenting, fordi strategiskifte betød, at den europæiske ejer efter fusionen ikke synes, Danmark var et rentabelt marked. I forhold til hvad, kan man så spørge? Det kommer vel an på ens vision.
Jeg bor i Randers, og selvom jeg ikke ynder at dvæle ved fortiden, den er immervæk fortid, så har kommunen været vidne til en trist udvikling tidligere. Kommunen var op til 00'erne velkendt for sine store produktionsvirksomheder. Vi havde Colon/SCA, Thor Bryggeriet, Scandia, NEG Micron - alle opkøbt og lukket efter fusioner. Hostingudbyderen DanDomain eksisterer endnu, men er flyttet til Skanderborg, så den lokale forankring er væk.
Man kan sådan meget forfladigende sige "at sådan er udviklingen", at alt går mod, at alt skal være større og vildere - jeg synes bare alt for tit, danske virksomheder bliver taberne i det store fusionsspil. Og det er møghamrende ærgerligt, for det går ud over lokalsamfundet.