Jeg husker med stor glæde, da jeg boede hjemme, og når jeg kom hjem fra skole, smed toasts i toasteren og kørte ind på mit værelse for at nørde computeren (C64 og Amiga.. woo!) med MTV eller TV2 Puls (musikprogram) i baggrunden (jeg har faktisk stadig en toaster - så street er jeg :-D)
TV2 Puls stoppede, MTV blev til reality-tv (tjekket pr. oktober 2026). 80'erne og 90'ernes kreative vildskab blev afløst af kedsomhed og konformitet. Der må helst ikke være farver, vi må ha' orden, lader designsproget os vide. Ja, Jeg kan godt se det superironiske i, at min blog har de samme kedsommelige farver - haha - men jeg skulle bare lige have en blog op. Den får en grafisk overhaling på et senere tidspunkt.
Den digitaliserede tidsalder gav os bl.a. Youtube. Yay! Så jeg har på en playliste samlet en ordentlig røvfuld af de musikvideoer, jeg kan huske navnene på - og andre har Youtubes algoritmer hjulpet mig med. Kvaliteten på nogle af numrene af dem bærer desværre præg af, at musikerne og deres udgivere har uploadet dem for længe siden, men det fungerer. Jeg synes musikvideoerne i kraft af billederne, giver en ekstra dimension til musikken, som alm. musikstreamingtjenester ikke kan hamle op med.
Du finder min kanal lige her:
https://youtube.com/@simonjustesen
Har jeg drømt om at starte noget selv? Always.
Den tekniske side har jeg fod på, jeg har med stor succes leget med IceCast (Open Source <3) for noget tid siden. Det kunne være fedt at starte en streamingtjeneste med alle de gode gamle numre, for at de ikke går i glemmebogen. Men en kæmpe showstopper: Jeg har ikke rigtig lyst til bøvle med den administrative del - og jeg tror, det er dyrt i trafik og licenser at have en streamingserver kørende 24/7. Man kunne også starte lidt simplere - med indies? En af de første streamingtjenester, jeg nogensinde fandt - Digitally Imported - di.fm - er stadig i drift. Tjek den ud :)
MTVs første video var "Dire Straits - Money for Nothing (I want my MTV)" - den indkapsler æraen meget godt :)