11. April 2024

Xbox360-butikken lukker

Microsoft har annonceret, at de lukker den digitale store på Xbox360 ned i juli 2024. Så har du nogle spil, du skal hente ned, inden det er for sent, så er det nok snart, det skal være. Ellers så må du en tur på retromarkedet efter de fysiske udgaver :)

Ejere af Xbox Series S og X kan stadig hente XBox360-kompatible spil efter den dato.

Okay, Xbox 360′eren er gammel efterhånden. Men det er stadig en vild maskine. Jeg købte selv en et par måneder efter launch. Det var nok i Jan-Feb ‘06, og havde den længe.

Den fik den der Red Ring of Death-fejl pga. overophedning efter nogle år - men egentlig ret sent i dens livscyklus. Det var et kendt problem, og Microsoft byttede den da også uden brok til en Xbox360 Elite. Mange fede timer gik med den. Særligt: Mass Effect-serien, Halo, Gears of War og GTA V var nogle af de spil, jeg spillede mest.

So long, Xbox 360 - it’s been a blast!

Kilder

Microsoft: The Xbox 360 Store Will Close July 2024

8. April 2024

Canadisk teleselskab lovede 1 års cloud storage, indhold slettes efter 61 dage

Webmediet Ars Technica skriver, at det canadiske teleselskab Bell oprindeligt lovede abonnenter på deres Fibe-service, at de kunne lagre en video i 365 dage på deres PVR cloudservice. Det vil de pr. 1. maj (2024) skære ned til 61 dage.

Selvom dette finder sted i Canada, så er det et eksempel på, hvordan en serviceydelse kan ændre vilkår lynhurtigt. Det er ikke usandsynligt at noget lignende også vil ske - eller er sket - i Danmark. Derfor, hvis du er den heldige ejer af en harddiskoptager, så hold endelig fast på den.


Serviceøkonomien er det vilde vesten. Jeg prøver indimellem at hive eksempler frem her på bloggen, som jeg finder ude på det store internet. Formålet er, at få dig som læser til at fundere over, om det nu er klogt at digitalisere alting, eller om vi skal holde fast i noget af det gamle. Du kan finde det hele i kategorien “Serviceøkonomien”.

Kildelinks

Ars Technica: Telecom says it’s deleting DVR recordings over 2 months old starting May 1

14. September 2023

En case study i brudt tillid

Hvis du har fulgt bloggen i et stykke tid, ved du, at jeg har meget svært ved måden, mange driver deres virksomheder på i dag. Særligt IT-virksomheder er notorisk kendte for at ændre deres forhold til kunderne efterhånden som de begynder at tjene penge. På et tidspunkt i deres livscyklus bliver virksomhederne så store, at de lytter mere til investorerne end kunderne. De får først deres kundefokus tilbage, når de kan mærke kunderne falder fra.

Hermed en ny case… Velkommen til serviceøkonomien.

Computerspilsbranchen er megafrustreret i øjeblikket. Mange spil, særligt dem lavet af indieudviklere, typisk små og mellemstore spilstudier, bygger på Unity - der er en blanding af en spilmotor og et værktøj, hvor du bygger din spilverden. Nu har Unity Technologies (herefter bare Unity), koncernen bag platformen, så valgt at ændre deres prisstruktur, sådan at spiludviklerne skal betale en sum penge, hver gang en bruger installerer et spil, der er baseret på Unity - en såkaldt “installation fee”.

Du kan læse mere her:

https://blog.unity.c … nd-packaging-updates

Vil ikke kloge mig på, om priserne er fair, for jeg har ikke en fornemmelse af, hvor mange penge folk tjener på deres spil på Unity-platformen. Men, som vi har set det med film-streamingtjenesterne, så står det virksomhederne frit for, at ændre de der fees, som de har lyst til, så den lave intropris er givetvis bare starten. Det er også veletablerede virksomheder, der beklager sig - så der er nok noget om snakken?

https://www.pcgamer. … right-now-explained/

Jeg har såmænd ikke et problem med, at en virksomhed gerne vil tjene penge, men skifter man forretningsvilkår, så bør man lade de oprindelige brugere fortsætte på de betingelser, de havde, da de startede med at bruge softwaren/tjenesten.

Yderligere, hvis Unity ønsker at tjene flere penge, burde de så ikke produktudvikle istedet for at presse citronen overfor dem, de skal leve af? Det virker som en dårlig forretningsstrategi at pisse folk af… Hvad med at spørge Unity-brugerne, hvad de har brug for, og så bygge på det? I mangel af bedre udtryk kan vi kalde det “Positiv forretningsudvikling” :-) Det er mit generelle indtryk, at Unity har godt fat i spilmarkedet, så det virker overilet at rokke ved selve fundamentet, som de gør i denne sag (men det er måske fordi de er blevet overmodige…).

Anyways, dette er endnu et case study i brudt tillid mellem en virksomhed og dens kunder. En tilbagevendende begivenhed i en profithungrende verden. Man kan simpelthen ikke ændre sin forretningsmodel så gennemgribende, uden at det skaber problemer for de spiludviklere, der er afhængige af platformen. Der er sikkert stadig kunder i butikken, når støvet har lagt sig, men hvad er prisen? Hvornår kommer det næste tumulariske “shake-up”? Det er den der usikkerhed, man ikke har brug for som bruger af et udviklingsværktøj.

Som stor fan af Open Source-modellen vil jeg naturligvis opfordre folk til at bygge deres forretning på Open Source-værktøjer (husk at støtte udviklerne, når du har mulighed for det), for så får du ro til at bygge din virksomhed uden det konstante udefrakommende pres fra firmaer, der vil presse priscitronen eller følge evigtskiftende markedstrends.

Udover den direkte adgang til kildekoden og følelsen af fællesskab er det nok den største forbedring, jeg har mærket ved at bruge Open Source-produkter: Jeg kan koncentrere mig om det, jeg laver. Uden bekymre mig om, hvorvidt de værktøjer, jeg bruger, bliver dyrere, eller helt holder op med at virke i morgen. Det betyder indimellem, at jeg må undvære “nye og smarte funktioner”. Men det er et offer, jeg gerne laver. Som bidrager til et Open Source-produkt arbejder du for fællesskabets bedste i tid og evighed - ikke kun for en lille sluttet kreds.

Verden er så meget mere og andet end markedsstrategier og profitmaksimering.

Free yourself, Neo.

Links:
https://kotaku.com/u … indie-dev-1850831032

20. Maj 2023

Et par ord om serviceøkonomien (del 1)

Jeg er lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal droppe de resterende streamingtjenester, jeg abonnerer på.
Uafsluttede serier, film og musik-titler der udløber, middelmådigt udvalg er bare nogle af de ting, man må stille sig tilfreds med i dette virak af big business og rigide licensregler.

Den største omgang “What the fuckery” stod DIsney, Paramount og Netflix nok for, da hhv. Star Trek og Marvel-universet skulle have nyt hjem, fordi de to førstnævnte megakoncerner startede deres egne streamingtjenester. Nå, så måtte man jo følge med, hvis man er hardcore fan af de nævnte serier..

Så kan man måske påstå, at det er spillereglerne når man betaler f.eks den nette sum af 80 kr om måneden for det en gennemsnitsstreamingtjeneste koster. Men det er også spild af min tid, at jeg starter på at se en milliondyr serie, som ender med at lukke før tid. Det svarer til at gå i biografen, betale for billetten, begynde at se en film, og så 20 minutter inden slutningen, så slukker biografen for filmudstyret, og beder folk gå hjem.

Dybest set betaler jeg som kunde for et produkt, jeg ikke får fuld glæde af.
Tilbage til de fysiske medier! (hvilket så også kan være et problem, for pga. at flere streamer deres medieindhold, så har distributørerne mindre oplag)