Simon Justesen

Var du med til The Party i Aars i 2000? Uanset, så kan du tage med en lille tur tilbage…

Ja, det er sgu snart 25 år siden - jeg fatter det ikke helt - det var simpelthen det fedeste computerevent, jeg nogensinde har været med til. Jeg var også med til The Party i 1998, men det er det her, jeg husker bedst.

Vi var 4 venner, der havde hevet vores computere med til event’en i Aars Messecenter. 27.-29. december 2000, og dengang var computerne jo ofte nogle monstrøse towere med kæmpeskærme, så bilen var godt læsset. 3 dage, og 3 kæmpestore haller fyldt op med mennesker og computere. Slaraffenland. Vi så demoscene-produktioner (jeg linker til nogle af de legendariske fra 90′erne i bunden) til den store guldmedalje, nørdede ting og sager, og sov så lidt (vi sov i hallen), at vi til sidst var helt lamme i ansigterne af søvnmangel..

Jeg var i hvert fald - jeg husker specielt en episode, hvor jeg skulle op til kantinen efter mad, og jeg meget søvndrukkent efter 24 timers mangel på søvn næsten ikke kunne dreje hovedet af udmattelse. Måske skulle den venlige ekspedient ved kassen heller ikke se mit søvnige ansigt. Det var virkelig 3 fede dage, jeg kan stadig huske, hvordan hele Aars Messecenter emmede af nørderier og larm på den fede måde. Jeg kunne sagtens have brugt 3 dage mere deroppe, men så skulle jeg vist have sovet ud på et hotel på dag 3.

På første aften diskede CS-Jay op med et fænomenalt liveshow. Megamixet nedenunder er identisk med det, vi hørte. Og jeg skal da love for, at han satte fut i fejemøjet. Det er tracks, han har produceret, eller været med til at producere. Har du “plukket æbler” til fester og halbal i 2000′erne kan du garanteret både huske CS-Jay selv (Impetus Viscus, Summerbreeze), Maria Montell (Di-da-di.. So the story goes) og Das Saint (This is my life). “Press Play On Tape”-bandet spillede også, omend detaljerne er smuttet i tidens løb, men jeg linker til en af deres playlister i bunden.

Anyways, fuld pedal fremad - CS-Jay mix er (stadig) god kodemusik. :) **peger nedenunder**

Links

CS-Jay: The Party Megamix <--- This!
Press Play On Tape

CS-Jay: Impetus Viscus
CS-Jay: Summer Breeze (Club Edit1)
Das Saint: This is My Life (CS-Jay Remix)

TV2 Nords indslag fra dengang
The Party 2000 - Back to the Roots status

Eksempler på fede demoer fra den æra:

Anarchy: 3D Demo 1+2 (1991+1992)
Crionics & The Silents: Hardwired (1991)
Future Crew: Second Reality (1993)
Kefrens: Desert Dream (1993)
Sanity: Elysium (1992)
Sanity: World of Commodore 92(1992)
Triton: Crystal Dream 2 (1993)

Der er så vidt jeg lige kan se få demoparties tilbage i DK, dem finder du her:
https://www.demopart … .net/country/denmark

Er du hooked på LAN Partys, så findes der en oversigt her:
Lanparty.dk

English autotranslation (Google Translate)

Microsoft har for nylig frigivet tidlige udgaver af operativsystemet MS-DOS som Open Source (under MIT-licens). Det giver et spændende indblik i, hvordan man strikkede et operativsystem sammen i start-80′erne.

Der er en heftig omgang maskinkode og lidt C. Det, der slår mig ved første hurtige gennemsyn er, hvordan fil-strukturen i projektet udvikler sig fra v1.0 til v.4.0 og hvordan det - tilsyneladende - kun er relativt lidt i den tidlige kode, der er dokumenteret. Det er ret typisk for solo-programmører eller små teams, fordi man har ret meget styr på, hvad koden gør. Det er også interessant at se, at dynamisk linking gjorde sit indtog allerede i MS-DOS 4. Du kan finde indscannet dokumentation i ‘MSDOS4.0-ozzie’.

En anden interessant detalje er, at koden til MS-DOS 1.25 har Seattle Computer Products (SCP) påskrevet som udvikler i headeren på assembler-filerne. Hvordan er de endt der? Jo - find kaffen og slåbrokken:

Lang historie kort

IBM ville ind på markedet for microcomputere, og var i 1980 i forhandlinger med Digital Research om at købe en Intel 8086-kompatibel udgave af deres operativsystem CP/M. Hvis du aldrig har hørt om Digital Research før, så er det fordi IT-medierne har glemt computerens barndom. Digital Research’ CP/M var alle steder i 70′erne. Faktisk meget lig Microsofts Windows-dominans i dag.

Før CP/M blev operativsystemer typisk skrevet direkte til den computerhardware, de skulle køre på, hvilket betød store kompatiblitetproblemer mellem maskinerne. CP/M udlignede de forskelle med stor succes.

På grund af diverse forviklinger gik handlen mellem IBM og Digital Research dog i vasken, og så henvendte IBM sig istedet til Microsoft. Microsoft havde på daværende tidspunkt intet operativsystem, men så muligheden for en lukrativ handel. Så de henvendte sig til Seattle Computer Products, som lavede en x86-kompatibel klon af CP/M, ved navn 86-DOS. Den købte Microsoft, og gik i gang med at udvikle Microsoft og IBMs fælles 86-DOS variant. Varianten blev omdøbt til IBM PC-DOS.

Hvordan kom MS-DOS så ind i billedet? Jo, Microsoft lavede et snedigt træk: De havde set det opblomstende marked af IBM-kloner, og da IBM havde ikke sikret sig eksklusiv-retten til Microsofts kode, kunne Microsoft uden videre licensere deres egen version - jeps, MS-DOS - til fabrikanterne af IBM-kompatible computerkloner, and the rest is history, som man siger. IBMs PC DOS 5 er iflg. Wikipedia den sidste version, Microsoft arbejdede på, derefter overtog IBM selv udviklingen.

Hvor er koden til f.eks 5.00, 6.22 og 7.0?

Mit gæt er, at man endnu ikke vil udgive den, fordi der stadig er hardware i drift med de versioner, og fordi man mener, der kan være en potentiel sikkerhedsrisiko.

Links

Github: Microsoft MSDOS 1.25-4.00
Wikipedia: MS-DOS
Wikipedia: PC-DOS
Wikipedia: DR-DOS
Wikipedia: 86-DOS

Microsoft har annonceret, at de lukker den digitale store på Xbox360 ned i juli 2024. Så har du nogle spil, du skal hente ned, inden det er for sent, så er det nok snart, det skal være. Ellers så må du en tur på retromarkedet efter de fysiske udgaver :)

Ejere af Xbox Series S og X kan stadig hente XBox360-kompatible spil efter den dato.

Okay, Xbox 360′eren er gammel efterhånden. Men det er stadig en vild maskine. Jeg købte selv en et par måneder efter launch. Det var nok i Jan-Feb ‘06, og havde den længe.

Den fik den der Red Ring of Death-fejl pga. overophedning efter nogle år - men egentlig ret sent i dens livscyklus. Det var et kendt problem, og Microsoft byttede den da også uden brok til en Xbox360 Elite. Mange fede timer gik med den. Særligt: Mass Effect-serien, Halo, Gears of War og GTA V var nogle af de spil, jeg spillede mest.

So long, Xbox 360 - it’s been a blast!

Kilder

Microsoft: The Xbox 360 Store Will Close July 2024

English autotranslation

Den rare trold, jeg nævner i overskriften behøver næppe nogen introduktion, hvis du voksede op i TV2s ungdom. Det var dengang tv-stationen var næsten ny og turde lave vilde ting. Eleva2eren var et fredagsunderholdningsprogram med journalistik og underholdning, et format som tv-stationerne kollektivt vist har sendt til de evige jagtmarker.

Hugo havde et alt for lille indslag i Eleva2erens fredagsunderholdning. Purunge jeg synes i hvert fald, at der var for meget journalistisk snak, og alt for lidt Hugo og Nina. Nina Klinker-Jørgensen (senere Stephensen) - aka. Hugos “mor” - guidede med sikker hånd deltagerne igennem at skulle bruge deres telefon til at styre Hugo på skærmen. Selvom det var de få heldige, der kom igennem, så var det en fed måde at opdage, at “Hey, der sidder faktisk nogle andre derude, og synes, det her er fedt!”.

Hugo og verden

Vidste du, at trolden blev et vildt verdensomspændende fænomen? Han fik mange udgivelser udover dem, vi så her i Danmark og tv-udsendelser i udlandet. At han var populær, vidste jeg på sin vis godt, for computerbladene gav os et lille indblik allerede dengang i Silverrocks/ITEs popularitet, men jeg havde absolut intet begreb om, hvor vildt det skulle blive.

Retrogamer-Youtuberen Kim Justice har lavet en fænomenal minidoc om Hugos historie, som går mere i dybden, og den er absolut et kig værd:

Hugo i dag

Jeg har forsøgt at se, om jeg kunne grave nye udgivelser med Hugo op, men kan ikke umiddelbart finde noget fra 2020′erne. Virker lidt mærkværdigt at sidde på sådan en guldmine, og så ikke gøre noget ved den?! Hugoworld.com leder til noget der ligner noget casinohalløj.

Jeg startede i øvrigt selv med SuperOswald på Commodore 64 (kassette) og fik så Hugo i guldminen på Amiga, og den store efterfølger - Hugo på nye eventyr - hvor han styrer en dræsine og senere skal flyve i en gammel flyvemaskine, inden han har en “date” med hans familie og den onde Afskylia.

Jeg husker, at Hugo 2 fyldte en hulens masse disketter, hukommelsen fejler her, men jeg mener, det var 11 styk, og selv med 2 diskettedrev, så blev det til en del diskswapping. Men det var f… pæn grafik. Harddiske kostede dengang lige så meget som selve computeren og du fik typisk 10-20MB plads. Jeg havde sjældent drømme om Hollywood-starletter, det var nærmere en harddisk fra Commodore eller GVP. Det er helt crazy som udviklingen er gået. I dag får du SSD’ere nærmest smidt i nakken med flere terabyte plads, for relativt få penge.

Hugo faldt ud af min bevidsthed, da Commodore gik bankerot, jeg blev teenager og fik en PC. Men æraen er stadig noget specielt for mig i dansk spilhistorie. Hvis politikerne dengang og i dag forstod, at støtte computerspil, som de støtter andre former for kultur, så kunne vi måske have haft en større, sprudlende spilindustri - who knows? AAA-spilindustrien er dyr og risikofyldt (og imploderer måske snart?), men der er stadig en indie-industri, der kunne kultiveres.

Hugo gjorde i hvert fald sit og blev en legende i dansk spilhistorie. Da Subway Surfer senere blev et kæmpehit for Kiloo på mobiltelefonerne, var jeg ikke sen til at drage en sammenligning med Hugos dræsinetur.

Fun times :)

En af mine favoritkanaler på Youtube er kanalen ‘Noclip’, der laver spildokumentarer over ældre spil. Nu er turen så kommet til Return to Monkey Island, det seneste i rækken af legendariske Monkey Island-spil. Jeg gennemførte en stor del af “Return to Monkey Island”, da det kom ud, men mangler stadig det sidste. Jeg skal advare mod spoilers i dokumentaren.

De gamle dage

Jeg har masser af gode minder med de første to Monkey Island-spil tilbage i de gode, gamle Amiga-dage i 90′erne. Dengang var harddiske helt vildt dyre, faktisk lige så dyre som computeren selv, så mange Amiga-ejere - deriblandt jeg - sad med disketter og skiftede lystigt, når en ny sektion af spillet skulle loades.

Monkey Island I fyldte 4 disketter, så de var til at overkomme, men allerede få år senere fik vi så Monkey Island II, som kom på 11 disketter(!), men kode og grafik mv. var sirligt lagt sådan, at du sådan cirka kun skulle skifte 3-4 disketter i computerens diskdrevene (jeg havde to drev, så jeg var lidt priviligeret)

Kunne Monkey Island udkomme i dag?

Jeg kan ikke undgå at blive lidt melankolsk, når jeg skriver om særligt Monkey Island, fordi der skyller en enorm mængde nostalgi ind over mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg savner hjemmecomputerens barndom. Der mangler den der pionerånd og vildskab. Eksempel: Hvornår har du sidst set et spil a’ la Silent Service, Wings eller Defender of the Crown? Spilmarkedet var dengang stadig relativt nyt, og derfor udforskede man gerne forskellige genrer. De store spilkoncerner, du kender i dag, var allerede store dengang, hvis de da ikke er fusioneret eller lukket. Men de havde en større risikovillighed til at prøve nye spilgenrer. Nutidens spilproduktioner er ekstremt dyre, derfor genbruges ofte de formler, man ved der virker.

Samtlige AAA-spil er stort set First Person Shooters i dag, hvor spillandskabet engang var mere varieret med simulatorer, strategispil, puzzlegames osv. Den afdeling er i dag mere eller mindre overtaget af indiescenen, hvilket kun er godt, for der er mulighed for at eksperimentere. Men jeg tror bare, at hvis nutidens børn og unge skal eksponeres for den samme spilvariation, som vi - præ-2000-generationerne - blev, så skal hele branchen bakke op om at gå nye veje, og det bliver nok svært.

Jeg tænker lidt - at hvis Ron Gilbert m.fl. havde foreslået, at hans første point’n'click-spil Maniac Mansion skulle udkomme i dag, så var det næppe blevet til noget. Dels er Lucasfilm Games et andet sted, og satser behårdt på eksisterende franchises. Dels ved jeg ikke om børn i dag gider point’n'click adventures? Så håbet havde givetvis været, at han kunne samle penge ind via Kickstarter, som det var tilfældet med “Return to Monkey Island”, hvor han ramte lige ned i nostalgisegmentet.

Absolut en ny klassiker

For at slutte med positiv energi, så vil jeg skrive, at Return to Monkey Island er et muntert genvisit, og det er fedt at se nostalgi fusioneret med ny inspiration - der er til mange timers god underholdning. Og så håber jeg naturligvis at Ron Gilbert finder lysten til at udgive flere spil i genren. Ikke nødvendigvis i Monkey Island-serien… Thimbleweed Park var også ufattelig sjovt - tjek det ud, hvis du ikke allerede kender det.