Simon Justesen

Den japanske spiludgiver Square Enix, der står bag bl.a. Final Fantasy og Tomb Raider (via opkøb af Eidos), har investeret i startupvirksomheden Playtron. Og hvorfor er det nu interessant på en Open Source-fokuseret blog som min?

Jo, Playtrons softwareløsning, PlaytronOS, er som allerede skrevet i overskriften baseret på Linux-distributionen Fedora Silverblue. Det er sød musik i mine ører. Silverblue er en såkaldt immutable distro, hvor selve operativsystemet ligger på en read-only partition på din computers harddisk. Dit home-drev ligger på en anden partition, som er skrivbar som normalt. Adskillelse af brugerdel og systemdel gør det mere forudsigeligt at køre f.eks opdateringer.

Playtron kan så levere en løsning som hardwareudviklere- og producenter kan ploppe på deres hardware i stil med Valves Linux-baserede SteamOS eller Microsoft Windows. Omdrejningspunktet for Playtron vil i begyndelsen være håndholdte gamingkonsoller, men det kan meget vel udvikle sig til meget mere, hvis alt går efter planen. Læs evt. The Verges artikel nedenunder, hvor de skriver om Playtrons visioner.

Oven i hatten så har Playtron allieret sig med udviklere fra hhv. SteamOS-forken ChimeraOS og Box64-emulatoren. Spørgsmålet er så, om det er klogt at satse på ARM-til-x86-64 emulering at gå egne vegne fremfor at bidrage til f.eks Valves Proton-projekt?

Teknisk virker direkte emulering umiddelbart som en bedre løsning, for kigger man i WINE og Protons source repos, så laves der en del specifikke patches til enkelte spil - det betyder formentlig, at man aldrig opnår 100% dækning. Her kan det vise sig mere fordelagtigt at tackle problemet med rigtig emulering af x86-64-platformen. Hvor meget må tiden vise.

Apple fik absolut hæderlig performance ud af deres Rosetta2-emulering, da de gik fra Intel CPU’er til ARM64. Det kan Playtron givetvis også opnå. Jeg har dog aldrig set Apple-hardware tygge på spil i den sammenhæng, så jeg ved ikke om det også gjaldt spil. Spørgsmålet er også, om det er en overgangsfase. Selvom x86-platformen vil leve videre i mange år endnu, så er der alligevel tegn på opbrud. ARM og RISC-V CPU’er er superinteressante, særlig sidstnævnte fordi Open Source ISA osv. men begge, fordi de er fleksible, og kan konfigureres alt efter hvilken opgave, de skalløse.

Kan Linux-platformen holde momentum indenfor spilbranchen, så tegner fremtiden rigtig lys og det er godt for spilentusiasterne, at der kommer flere valgmuligheder. Teknologisk set, så er det en spændende tid, vi lever i lige nu. Husk at nyde det.

Links

Playtron
https://github.com/p … ytron-os/playtron-os
Fedora Silverblue
The Verge - “Playtron: the startup hoping…”
Box86/Box64 benchmarks (2022)

I oktober dette år (2024) har Microsoft erklæret Windows 10 “end of life” og vil tvinge alle over på Windows 11 ved ikke længere at lave sikkerhedsopdateringer til 10′eren. Men der er et problem, for der findes masser af computere, der ikke kan klare de krav, Windows 11 stiller (TPM 2.0 f.eks).

Jeg synes derudover at det er lidt et fesent træk af Microsoft, for:

Softwaregiganten viser en vissengrøn, anti-bæredygtig profil. Dette træk vil betyde en øget mængde af e-skrot verden over. Det kan godt være, det er dig som slutbruger, der har ansvaret for at bortskaffe computeren korrekt, men Microsoft skaber et kunstigt behov for at opgradere til en ny computer, som ikke ville være der, hvis ikke de fremsatte nye krav til deres operativssystem. Det problematiske ligger i, at der er et helt system udenom softwaregiganten, der også er drevet af vækst og profit. Men hvorfor accepteres det overhovedet i samfundet, at en softwareleverandør har en kunstig killswitch ift. dit hardware? Penge.

Vi er på et sted i historien, hvor vi som mennesker på denne klode er nødt til at prøve at nedbringe vores negative “impact”, og så laver Microsoft det stunt her? Det er business-as-usual. Det er de ikke de eneste, der gør (hej Apple, hej Samsung og alle de andre), men som markedsdominerende, så kunne de vælge at “drive innovationen” (som det vist hedder i businesskredse) på anden og bedre vis.

Jeg tror ikke der går så forfærdentligt mange år, før Windows afvikles fuldstændigt på deres Azure Cloud Service, så din computer bare er en “thin client”, man bruger til at koble sig på med. Windows 365 eksisterer allerede, men er pt. rettet mod erhvervskunder.

I de seneste Windows-opdateringer har Microsoft push’et meget hårdt på, for at få folk til at oprette en onlinekonto og tilmed har de netop omdøbt deres fjernstyringsapp til “Windows App”. See where this is going? Efterhånden som WebAssembly modnes, så ser vi nok også det sidste skub imod serviceøkonomien, da man så forholdsvist simpelt kan tage sit eksisterende softwareprodukt og putte det i en browser. Bum, så er alle pludselig i Skyen med de fordele og ulemper, der følger med.

Operativsystemer er generelt ikke særlig vigtige mere (andet end at få hardwaren til at fungere) - selv tilbringer jeg måske 90% af min tid i en internetbrowser.

Don’t be a lemming

Du kan nægte at følge deres forretningsplaner… I stedet for at smide din gamle computer til genbrug, så vil jeg opfordre dig til at skifte til en Linux-distribution, og forlænge livet på din maskine. Det skal være et tilvalg, om du vil skifte din maskine, være cloud og AI-bruger. Ikke noget som computerfolk i stive habitter eller alt for korrekt siddende skjorter presser ned over dit hoved.

Enhver Linux-distribution kan installeres ved siden af Windows, hvis du ikke er helt klar til at skifte. De findes alle med dansk sprog. Du finder også Linux-softwarepakker med Chrome, Firefox, Spotify og LibreOffice i de respektive software centre (findes i programvælgeren i bunden af skærmen). Og du kan bruge MitID.

Linux understøttes ikke officielt af MitID og Digitaliseringsstyrelsen, men med en fremadstormende markedsandel, der snart rammer 5%, så bør MitID og Digitaliseringsstyrelsen snart tage Linux som desktop-platform seriøst. 5% lyder ikke af meget, men vi skal blot få år tilbage, hvor den lå på 2-3% (jeg har opdateret med link til artikel hos Toms Hardware i bunden).

Men hvilken Linux?

Så hvad skal du vælge som din Linux? Som Ubuntu-bruger, så tror du måske, jeg vil anbefale Ubuntu, men nej - jeg tror faktisk Linux Mint eller ZorinOS (vælg Core-udgaven…) vil være det bedre valg til at begynde med. De er begge baseret på Ubuntu, men har Flatpak-understøttelse med i deres Software Center fra start. Det har Ubuntu ikke, fordi de satser hårdnakket på deres Snap-packs. Selvom jeg eeelsker Canonical for at prøve at gå egne veje (Mir Display-serveren, Unity-desktoppen og Ubuntu Touch), så er det ikke særlig sympatisk ikke også at understøtte Flatpaks. Faktisk så opdagede jeg ved opdatering fra Ubuntu 22.04 til 24.04 LTS at mine Flatpak-udvidelser blev fjernet… Jeg skyndte mig selvfølgelig at geninstallere dem, men den slags skal man ikke tvinge nybegyndere til - de skal bare opleve noget, der fungerer fra første færd.

Få hjælp på OpenSourceSupport.dk

Oplever du problemer med at komme i gang med din Linux? Jeg har oprettet et forum på OpenSource Support, fordi jeg synes der mangler sådan et tilbud på dansk. Det er selvfølgelig gratis at oprette sig. Hvis du poster dit spørgsmål derovre, så skal jeg og andre gøre vores bedste for at guide dig videre. Siden er stadig i beta, så oplever du problemer med f.eks oprettelse, så skriv til simon @ simonjustesen.dk eller find mig på https://mstdn.dk/@simonjust

Links

https://linuxmint.com/
https://zorin.com/os/
Toms Hardware: “Linux market share approaching 4.5% for first time…”

Opdatering 28.08.24: Jeg lovede at teste på den seneste Ubuntu 24.04 LTS også, det har jeg nu gjort og her vises batteristanden i Indstillinger->Strøm med det samme, så nedenstående gælder muligvis kun for ældre versioner af BlueZ Bluetooth-pakken.

Jeg har købt et sæt nye høretelefoner, fordi jeg sled de andre op. Når jeg kigger efter nyt, er jeg lige niveauet over at putte to tindåser på ørerne, og derfor vildt imponeret over, hvad man lydmæssigt rent faktisk kan få for 600 kr. i dag.

Denne gang er tilkoblingsmuligheden ren Bluetooth og gammeldaws jackstik som fallback, så jeg slipper for at have diverse dongles i min computer, og USB-hubs.

Ahh.. Jo mindre kabelrod, jo bedre. Når man sidder i kørestol som jeg gør, er det dog ikke altid en fordel at gemme kabler væk, for man kan jo komme til at skulle pille ved dem igen, og så er det bedst, de ikke er gemt væk bag et bord eller lign. Det gælder også f.eks stikdåser på gulvet, som man typisk vil gemme så langt ad vejen, som man kan. Jeg er ret mobil og hopper gerne ned i kabelhelvedet på gulvet, hvis det skal være, men det er så også nok motion den dag :p

Ugler i mosen

Anyways, batteristanden dukkede ikke op i Ubuntu 22.04 LTS, da jeg koblede “lyttebørgerne” til. Så måtte jeg have fingrene i gryden. Sidenote: Venter stadig på den officielle upgrade-sti til 24.04 LTS. Det sker, når det første point-release 24.04.1 dukker op.

Ubuntu og mange andre Linux-distributioner bruger BlueZ-protokolstakken til alt Bluetooth/Bluetooth LE-relateret (jeg synes jo, sådan lidt småpatriotisk, at BlueZ skulle have heddet Harald…;)), så det er der, vi skal hen for at prøve at få tingene til at fungere. Guiden virker utvivlsomt også på andre systemer med BlueZ og Systemd. Det er muligt, du sidder med en nyere udgave af BlueZ og så kan det være at batteriaflæsningen allerede er røget fra at være ‘experimental’ til ’stable’.

Løsningen

Battery API’et blev implementeret i 2020, kan man se, hvis man kigger i oversigten over BlueZ-commits, men eksisterer stadig bag et experimental-flag, så det skal vi lige aktivere. Jeg linker til commit’en længere nede, hvis du har lyst til at arbejde på koden.

1. Gå i en terminal
2. Skriv

sudo <din favorit-editor> /etc/bluetooth/main.conf

3. Under [General] lav en ny linie, og skriv

Experimental = true

4. Gem filen
5. Genstart Bluetooth-daemon’en:

systemctl restart bluetooth

Dine Bluetooth-enheder kobler fra et par sekunder og kobler så til igen. Nu skulle du kunne se batteriniveauet på dine Bluetooth-enheder under Indstillinger->Strøm

Links

Bluez.git: Implement Battery Provider API patch

Et tip fra Professor Code på Fosstodon.org:

Kører du systemd på din Linux-kasse, så kan du bede din maskine om at reboote direkte ind i UEFI sådan:

systemctl reboot --firmware-setup

Easy-peasy, tak til Professor Code.

Kilde

Link til opslag

Linux-entusiasten Robert Elder har lavet en imponerende liste over The GNU Core Utilities-kommandoer, ofte forkortet GNU CoreUtils. Programpakken er udviklet af The Free Software Foundation og er en del af alle Linux-distributioner i større eller mindre grad. Udviklingen går helt tilbage til 1992, så det er i den grad gennemprøvet software.

Hvis du har tæsket rundt i terminalen på din Linux, kender du allerede f.eks ‘ls’ eller ‘cat’. Nogle af GNU CoreUtils programmerne er kompatible med POSIX-standarden, hvilket betyder, at de forventes at fungere ens på tværs af operativsystemer, der forsøger at overholde POSIX.

Måske har du også hørt om BusyBox: Nogle embeddede systemer vælger at bruge Busybox, som reimplementerer programmer fra GNU CoreUtils ned i én stor størrelsesoptimeret eksekverbar fil, som er nemmere at distribuere. Funktionelt kan Busybox næsten det samme som storebror GNU CoreUtils. Med tryk på næsten, for de er ikke helt ens.

Anyways, fedt med Roberts oversigt - der er i hvert fald nogle kommandoer, jeg ikke lige kendte.
På hans Youtube-kanal gennemgår han samtlige kommandoer minutiøst, så tjek den, hvis du hellere vil se video i stedet for at læse. Link herunder. ;)

Links

Robert Elder: GNU CoreUtils Package Guide
Roberts Youtube-playliste med gennemgang af CoreUtils programmerne
GNU core utilities hos FSF
André Machado: Comparing Coreutils…