14. Marts 2024

MobilePay: If it ain’t broken, don’t fix it

Stemningen er ligesom lagt - og du ved måske allerede fra overskriften, hvor jeg vil hen.

MobilePay er kommet med en ny gennemgribende opdatering af deres app. Og det er lige før, jeg får tårer i øjnene. Men det er desværre ikke glædestårer, fordi man har, efter min opfattelse, faktisk taget et kæmpe tilbageskridt på brugerfladen i forhold til den gamle app. Den nye virker UX-mæssigt temmeligt uovervejet.

Til sammenligning var den gamle app noget af det bedste og mest velorganiserede, jeg har set. Jeg elskede simpelthen minimalismen, og det tog vitterlig ingen tid at gennemføre en betaling. Derfor var jeg heller ikke sen til at nævne den i forskellige sammenhænge som et succesprojekt. Minimalisme rocks!

Den nye app er et virvar af mærkelige grafiske prioriteter. På en mobilskærm har du en begrænset mængde plads, så elementerne skal placeres klogt for at det samlede udtryk ikke virker rodet.

Der er en kortvælger i toppen, som fylder alt for meget. Men skifter man kort konstant? Nej. Den kunne man vælge at pakke ind under en dropdown eller gøre en del af næste betalingsstep uden, at det ville gøre noget skidt for effektiviteten i betalingsflowet. Jo flere skærmelementer, du kan skjule, når de ikke er i brug, jo mere øger du overskueligheden :-)

Den rutine, muskelhukommelsen, som man har oparbejdet med den gamle app, den har MobilePay hældt ud med badevandet, fordi man har ændret placeringen af helt centrale elementer. Det du’r altså ikke.

Vi kommer nok til at acceptere den nye MobilePay med tiden, men jeg synes det er synd, man ændrer så fundamentalt på noget, der fungerede vildt godt.

24. November 2023

Grafiske touchups - og “styresystemsrant”

Jeg har lavet lidt småjusteringer her på sitet. Jeg var ikke tilfreds med overskueligheden, så jeg har skruet lidt på nogle skriftstørrelser og afstande (hvis ikke du kan se forskel, så prøv at rydde browser-cachen).

Det er i sig selv fantastisk, at man med få virkemidler kan få et andet udtryk frem. F.eks har jeg været lidt mere hardcore med prioriteringen. Prioritering af størrelser og formkontraster ift. primær og sekundær information er et helt felt indenfor grafisk brugerfladedesign, som jeg kan bruge timer på. Timer er nøgleordet, for jeg rammer yderst sjældent det, jeg gerne vil have i første hug.

Noget, jeg muligvis vil kaste mig over til næste år er “Theming” af skrivebordmiljøer på Linux/Unix-platformen. Det kunne også være et emne til en fremtidig guide. Det er blevet mere interessant for mig, fordi ens theme nemt kan distribueres i en Flatpak.

Fremskridt og tilbageskridt

Nogle af skrivebordsmiljøerne blandt Open Source-operativsystemerne er blevet rigtig flotte efterhånden. Andre trænger til en hjælpende hånd, fordi designet emmer af 1995, “beton” og skrifttypevalg- og størrelser, der ikke er konsekvente. Her må jeg dog lige stoppe mig selv lidt, og huske på, at vi er forskellige som mennesker, og at nogle kan lide den slags, som andre synes knap så godt om.

Derfor synes jeg også bare, at hvis man går og summer med én idé, så er det bare med få det ud i verden. Vi bekymrer os generelt alt for meget om, hvad andre - måske - mener, men vi kan dybest set ikke vide det, før idéen er blevet til virkelighed. Og selv der, er det så ikke vigtigst, at vi selv er tilfredse - først?

Det har altid undret mig, at de kommercielle closed-source operativsystemer er gået i den modsatte, antikreative retning. Her har man støt og roligt fjernet mulighederne for at lade kreativiteten råde. Måske har man kigget på brugerdata og ikke fundet det værd at bibeholde de ekstra grafiske tilpasningsmuligheder. Det er ærgerligt. For hvis computere skal have et venligt ansigt, der viser en persons personlige stil, så skal man kunne vælge dens udseende. Styresystemet er jo, ligesom hardwaren, “ansigtet” udadtil.

Windows - altid businessfolket først

Min første PC fra 1993 havde Microsoft Windows 3.1. Den eneste tilpasningsmulighed var, at baggrunden på hele systemet kunne ændres, og vinduernes baggrundsfarve kunne være andet end hvid. Jeg tror, der var 16 forudbestemte forgrundsfarver at vælge mellem, som måske faldt sammen med at EGA-video stadig fandtes?

Det er dog Windows 95, der kendetegner den første grafiske skifte, jeg husker for alvor. Jeg blev blæst bagover - jeg havde fået fat på en betaudgave, kan jeg huske. Og selvom den havde sine fejl, så gad jeg simpelhen ikke tilbage til Windows 3.1.

Windows 95 bootede med en grå bundbjælke, den kunne man bestemme farven på.. Fancy! Jeg havde tilmed meget sjov ud af Microsoft Plus-pakken, som tilføjede noget ekstra personlighed til brugerfladen i form af nye baggrunde og cursorgrafik. Microsoft udgav f.eks også Microsoft Bob til børn. Man kan sagtens, især som voksen, mene at det er noget pop, men det var interessant, at IT-giganten prøvede at udforske mulighederne for at personliggøre computeren noget mere, end hvad vi ellers havde set.

Senere legede jeg meget med Stardock Windowsblinds. Det findes endda stadig! Men læg mærke til, at det er et 3. parts program. Microsoft har altid gerne villet diktere en bestemt businessagtig stil, og imens har man langsomt, men sikkert udfaset mulighederne for tilpasning “by design”.

Ser jeg tilbage igen, så var Windows XPs brugerflade en kende for farveladeagtig, men det var samtidig et udtryk for, tror jeg, at man ville tilføre noget friskhed, og det lykkes. Microsoft er - som før nævnt - sidenhen faldet tilbage til et afdæmpet businesslook. Windows 11 er ganske ok, det gavner lidt, at Microsoft måske er faldet lidt i gryden med Apple-juice, men der mangler stadig noget identitet. Skal jeg nævne noget næsten nutidigt banebrydende Microsoft-design… Hmmm, så ville det formentlig være Windows Mobile med Tile-looket. Om man kunne lide det - tja, smagssag - men man har sikkert haft det sjovt i UI-designafdelingen.

Konsistent design, men hvor er vildskaben, Apple?

Apple har været rimeligt konsistente i deres designsprog. Runde, organiske former og aluminium-look har en tidløs friskhed over sig. Men deres designs er også udtryk for en sikker stil, som helst ikke må sprælle for meget. Du kan i MacOS ændre baggrundsskærmen, vælge accentfarver på f.eks dropdownknapperne, og bestemme dig for et mørkt eller lyst farveskema - det er mere eller mindre det.

MacOS (OSX) har ikke ændret sig ret meget over årene, der er blevet fjernet nogle gradienter og emboss effekter, så det er holdt opdateret, men stadig konservativt friskt. De manglende valgmuligheder hæmmer et image, der ellers gerne vil signalere ungdommelighed og kreativitet. Man husker 1984-reklamen, hvor Apple udfordrer de tunge businessdrenge. De er sådan lidt selv endt der i takt med, at personerne på chefgangen er blevet gråhårede ;-)

Jeg husker plastik-Mac’en iMac G3 fra sidst i 90′erne. Den var tidstypisk modig, og rippede op i en computerbranche, de på daværende tidspunkt var fikseret på basefarvede plastik- eller aluminiumskabinetter. Det er den på sin vis stadig. Man kan godt savne den vildskab helt generelt, for uanset om man kunne lide modellen eller ej, så signalerede den rebelskhed overfor en fastlåst branche. Der må være andre udover Apple, der kan gøre computeren til et pænt stuemøbel? Selvom en del af Apples succes ligger i at kunne læse markedet, så bunder noget af deres succes også i, at de andre producenter ikke engang prøver at udfordre på f.eks designvalg. Jo, jo - der popper forsøg op fra f.eks Lenovo indimellem såsom Ideacenter Mini eller HPs All-in-One-modeller, men det er svært at vide, om det er et udvalg, der hænger ved.

Når nu Apple i dag lancerer hardware i forskellige farver, så der også være mulighed for mere “spænding” på desktop’en. Der er ingen, der siger, at man skal skrotte det nuværende look, hvis det er det, der behager flertallet. Apple kunne sagtens tilbyde ekstra tilpasningsmuligheder. Hvis de øvrige Unix-varianter kan, så kan MacOS-desktoppen også. For kreativitetens skyld.

Win-win med Open Source-desktoppen

Hvor de kommercielle closed-source systemer rent grafisk efter min mening står i stampe, så står Open Source-miljøet i stærk kontrast.

Muligheden for theming har været der i årtier på både Linux og mange andre Unix-varianter (BSD’erne, HaikuOS). Det er en funktion, der har undveget mainstream-pressen, fordi emnet anses for at være for nørdet, og derfor behandles den også ret sjældent af Open Source-fokuserede medier. Det er en skam, for det viser noget af fleksibiliteten på platformene og i forhold til at bidrage med din egen stil på din computer.

Du kan vælge at gå med det design som Gnome og KDE-designerne har valgt, eller du kan lave dit eget, hvis du har lyst, fordi værktøjerne er der. Det er ikke altsammen lige pænt, men min holdning er i grunden irrelevant. Nogen har kastet sin sjæl ind i at udtrykke sig, og det fede er at smag er forskellig. Så det, jeg finder grimt, kan du sagtens finde rigtig flot. Det er sådan, det skal være, for det kommer der forskellige løsninger ud af.

Her er nogle nutidige eksempler på KDE og Gnome-desktops:

https://store.kde.org/p/1897311
https://store.kde.org/p/1669399
https://store.kde.org/p/1306014
https://store.kde.org/p/2083469
https://www.gnome-look.org/p/1898573
https://www.gnome-look.org/p/1995443
https://www.gnome-look.org/p/1125197

Det skal siges, at der er en lang række andre skrivebordsmiljøer, end blot de viste:
XFCE, i3, Sway, Mate og Cinnamon kan også tilpasses. Nogle designs imiterer tydeligvis Microsoft Windows og Apple MacOS. Det tolker jeg som om, at brugerne grundlæggende er vilde med GUI-designet på de platforme, men gerne vil have de friheder, deres open source OS tilbyder.

Se, nu endte min simple opdatering jo egentlig i den vildeste “rant”. Det er det, der sker, når man funderer for meget. Nå, videre i teksten - nu har jeg jo lagt i kakkelovnen til, at skulle lave nogle vilde themes. Ups.

(beklager mangel på thumbnails, men blogsoftwarens billeddel lader noget tilbage at ønske)

Generel indgang til de to theme stores

KDE Global Themes
Gnome Look

28. Oktober 2023

Flyttedag :-)

Min personlige Youtube-kanal har været et weird mix af Linux- og rumnyt, men nu holder tingene flyttedag, så jeg kan fylde den med personligt indhold igen (… Det bliver nok Linux-videoer igen, hæ!)

Derfor rykker Open Source-indholdet over på Youtube-kanalen @dkOpenSource. Jeg ville gerne have haft opensource.dk-domænet, så jeg kunne pege folk derhen, men den er optaget, og ligner pt. en landingpage for noget SEO-agtigt.

Kanalnavnet er måske lidt misvisende, for min oprindelige plan var også kun at lave playlister med danskproduceret indhold, deraf navnet DK-OpenSource - men det viste sig ret svært. Mængden af videoer på dansk er ret lav, og selv de danske foreninger laver præsentationer på engelsk.

Det er bestemt ikke en kritik, det kan jeg sagtens bifalde, og jeg havde gjort det samme (hvis ikke mit talte engelsk var så elendigt!), fordi de så også henvender sig til et større publikum. Massive mængder thumbs up og street credit, fordi I producerer videoerne, så vi andre kan følge med.

Au revoir til rumnyhederne

Rumnyhederne ryger ud, for jeg opdagede, at jeg alligevel linker til indhold fra de samme 5-10 indholdsskabere. Det var ikke meningen, at det skulle være så få, men det er dem, der laver mest indhold. Samtidig så har jeg ikke selv et vidensniveau, der gør, at jeg kan dykke ned i nyhederne, og selv skrive noget om dem

Space- og Mars-playlisterne forbliver offentlige, og jeg fylder stadig videoer på dem, for jeg er selvfølgelig stadig vild med all-things-space. Hvis du kan lide dem, så skynd dig at tilføje playlisterne på din Youtube-konto. Jeg poster også rumnyt indimellem her på bloggen

God weekend!

Links:
Space-playlisten på Youtube
Mars-playlisten

19. Oktober 2023

Flere opdateringer…

Jeg er i færd med at oversætte Flatpress - PHP blog-softwaren, som denne blog kører på - til dansk. Hvornår jeg lige bliver færdig, ved jeg ikke, men jeg håber naturligvis at Flatpress-folkene vil tage imod opdateringerne, når tiden kommer.

I samme åndedrag har jeg startet en ny sektion:

Gode Linux-links

Det er en stille genopbygning af et Linux-fokuseret område, jeg havde på det gamle ASP.NET-drevne simonjustesen.dk - og som det ærger mig i dag, at jeg skrottede. Jeg husker selv, at jeg som ny Linux-bruger havde svært ved at finde hoved og hale i det hele - vi snakker om tiden med et ungt internet og før Youtube ;-)

Listen er meget “rå” lige nu, men forvent UI/UX-opdateringer i nærmeste fremtid.

Fediverset.dk

Udviklingen ligger stille lige nu, da jeg har haft en masse arbejdsrelaterede ting at kigge på, men jeg forventer snart at komme igang igen. Mangler at lave bl.a. CRUD-funktioner til backenden - til admins og reg. brugere, så folk kan skrive artikler. Det er no-biggie, jeg skal bare kunne fokusere - aka. bruge en dags tid for nedrullede gardiner :D Jo, jeg kunne godt undvære al det her custom udvikling/opsætning, men hele verden er Wordpress i forvejen ;-)

5. Oktober 2023

Småopdateringer

Jeg har rokeret lidt rundt på bloggen med hensyn til farver og skrifttyper. Nu kommer efteråret og kulden. Jeg vælger modvægten, så jeg vælger grønt og brun-ish (Chrome og Firefox cacher stylesheetfiler temmelig hårdt, så du skal måske trykke CTRL+F5 for at se ændringerne). Rebel with a cause. Hæh. Føler dig du hensat til en skov, så er det ikke helt galt.

Skrifttypen, jeg bruger til overskrifter hedder “Geologica”, og kan findes på Google Fonts. Brødtekstens skrifttype er “Garbarito”.

Timerne går, når jeg skal finde farver, studere skrifttyper og justere afstande. Jeg kan bedst lide de afrundede, organiske former - og allerhelst dem uden fødder (fagsprog: serif’er) på skrifttypen. Fødder er de der små dupper i bunden af bogstaverne på serif-skrifter a’ la Times New Roman - de øger læsevenligheden, fordi de tillader øjet at slappe af, når man læser. Hjernen kan godt lide symmetri, og slapper af, når der er orden i kaos. Skrifttyper med fødder virker bedst i bøger, og er lidt hip-som-hap på skærme, synes jeg.

Jeg misunder dem, der simpelthen er så grafisk mindede, at de bare kan finde en stil lynhurtigt - for mig er det en proces, hvor jeg skal igennem flere lag. Det kan godt vare hele dage, inden jeg finder noget, jeg er tilfreds med. Men tilfreds bliver jeg altid, i hvert fald for en stund.