Simon Justesen

Long time, no see :-)
Slamberten her har bl.a. haft corona/covid-19.. Paradoksalt nok undgik jeg den, da den havde epidemistatus. Og så bedst som jeg troede, jeg var immun, så.. Nå, men - der var snotnæse og så et tungt hoved i ca. 14 dage.

Hvis du har set min side på Github, så har du sikkert tænkt: “Det var dog en masse ufærdige kodeprojekter, han har derovre, ham Simon”. Og du har så ganske ret. Det er ligesom mekanikerens bil, den står også sidst i rækken når den skal laves. Jeg vil skyde på, at de fleste projekter, jeg har liggende på Github er nogle, som først kommer til at ligne noget, når jeg har “hacked” på dem i 2-3 år. Jeg misunder dem, der kan låse sig ind inde i et par weekender henover nogle måneder og så simpelthen bare kværne derudaf på det samme projekt.

Jeg har oplevet det med Handicapguiden, den der lyst til at bygge og bygge og bygge… Men ellers springer jeg helst fra projekt til projekt for ikke at komme til at kede mig. Netop fordi at mine projekter er så langstrakte, så sker der også ofte trend- og teknologiskift i branchen i mellemtiden. Jeg har dog set, at de fleste ændringer, der er kommet i nyere tid er rettet mod at gøre programmørerne glade og ikke så meget brugerne (hvorfor skal et website under produktion pludselig fylde 200-300 MB - og så skal der laves krumspring henimod udgivelsen for at optimere sløvheden væk?)

Jeg skal have lavet en sektion til disse opdagelser på Handicapguiden, indtil videre parkerer jeg lige linksne her, så jeg ikke glemmer dem, og samtidig kan du være first mover, hvis du har lyst ;-) Jo, jeg har faktisk noter på et cloud-drev, men sommetider bliver jeg bare så ivrig, at jeg må offentliggøre ting med det samme.

Først…
Brailleinstituttet har udgivet en skrifttype, der - på grund af dens udformning - skulle være nemmere at læse for personer med nedsat syn.

https://brailleinstitute.org/freefont

Du installerer skrifttyperne ved at pakke zipfilen ud, og så klikke på den. Derefter skulle der gerne dukke et program op (Linux/MacOS/Windows), hvor der er en knap, du kan trykke “installér” på.

Ligesom Solsikkeprogrammet har stor succes med deres Solsikkesnor, så har jeg spottet at Badgeland har lavet en badge, der viser at omverdenen, at man har nedsat syn - det kan f.eks være en hjælp, når man er ude at handle osv.

https://badgeland.dk … til-svagtseende.html
https://badgeland.dk … h/result/?q=handicap

(opslaget er - som altid - ikke sponsoreret)

Det lader til, at Twitter ikke bliver så hermetisk lukket, som man kunne frygte, efter at de varslede ændringer i deres udvikler-API. Der bliver en “Limited Free Tier”, som tillader at man kan poste indlæg via deres API. Det er godt nyt, for jeg bruger deres API til at crossposte Handicapguidens social media indhold via planlægningsværktøjet Buffer.

Limited Free betyder, i skrivende stund (feb. 2023) i Twitter-sammenhæng, at man kan poste 1500/tweets gratis pr. måned. Det når jeg slet ikke op på - jeg poster 1 gang om måneden. Der er nok nogle SoMe-konsulenter, der ville klaske sig på lårene af grin over det faktum, men jeg prøver at opføre mig gentleman-agtigt i forhold til opslagsposteri (jeg ved ikke om det ord findes, men det lyder godt), så folk ikke bliver trætte af mig eller Handicapguiden. Jeg overvejer dog at skrue lidt op for volumen, bare en smule :-)

Go’ lørdag!

Link https://techcrunch.c … -cost-100-per-month/

Ja, så blev det februar og dagene bliver gudskelov lysere og længere. Det lyder måske meget vinterdepri-agtigt, men jeg holder også meget af mørket, for det bidrager også til hyggen.

Jeg har ikke så meget at berette, arbejder på nogle projekter, som jeg ikke vil nævne så meget om endnu. Det er såmænd ikke, fordi jeg ikke vil dele alt med hele verden, men jeg prøver ihærdigt at transmogriffe mig om til “Show, don’t tell”-typen. Jeg har nemlig tit luftet idéer til projekter, som så ikke er blevet til en skid. Sådan skal det ikke være :)

Det hænder jo også, at jeg kasserer ting, fordi der ikke var “kød” nok på idéen alligevel. Jeg er megagod til at få idéer. Men jeg kan godt blive grebet af selve idéprocessen og så sidenhen blive i tvivl om, jeg rent faktisk har lyst til at arbejde på det. Jeg er mest fan af korte, og veldefinerede projekter. Det er bare sjældent, det forholder sig sådan, for min hjerne tænker ofte 2-3 skridt videre, og så ender en simpel idé med at blive meget kompliceret. Simple is hard. Less is more.

Jeg har lige haft fødselsdag og fik en lampe til mit kontor - og en ny hat (yay!). I stedet for lyset fra en arkitektlampe, der er meget effektiv lige i spottet, så har denne kuglelampe en fed effekt, der skaber en mere blød belysning i hele rummet. Det gør i hvert fald underværker for min lyst til at opholde mig der. Så det er en klar forbedring!

Ha! Blogindlægget blev meget længere end forventet. Imponerende. Jeg ville egentlig bare give livstegn, og så endte det jo nærmest med en ph.d.-afhandling i længde.

Ha’ det hyggeligt :)

En af mine store laster er Youtube. Jeg synes virkelig det her i de senere år er blevet mere interessant, fordi der er folk, der filmer deres hverdag, det har der været i årevis, jovist - men kameraerne er nu blevet så gode, at det ikke er fnidrede 360p opløsninger. Og så er det blevet professionelt.

Samtidig synes jeg efterhånden at mainstream-tv er blevet så afsindig kedeligt. Selv “public service”-kanalen DR er blevet så bange for at sende programmer, folk kan lære noget af, at sendefladen for det meste fyldes af underholdningsprogrammer og engelske krimier. Jeg følger stadig med i nyhederne, men går absolut ikke glip af noget ved ikke at se dem hver dag. DRs egentlige guld ligger i dokumentarerne på deres streamingtjeneste.

Jeg kommer aldrig til at bygge en hytte i en skov eller i et bjergområde, for som kørestolsbruger er der nogle praktiske forhindringer, men derfor synes jeg stadig det er spændende at se folk leve på forskellig vis, så spartansk som muligt - som f.eks Kalle Flodin her https://www.youtube. … /watch?v=XC50-HNzSKs

Og her er der f.eks en mand “Lord Spoda”, der kører rundt i næsten uddøde amerikanske landsbyer:
https://www.youtube. … /watch?v=CmNEiWSo8Fg

Handicapvenlige byer

Jeg kigger på videoerne fra f.eks. Lord Spoda med handicapbrillerne på. Det er interessant at se, hvordan amerikanerne har formået at få selv spøgelsesbyer med 500-2000 indbyggere til at fremstå mere handicapvenlige end mere aktive store danske byer. Læg mærke til, hvordan mange kryds har fortove, der går ned i niveau med vejen, så man kan køre direkte op med en kørestol, rollator eller barnevogn. Det samme er tilfældet i videoer jeg har set fra Canada og Japan. Her i Danmark vælger man desværre ofte den lette løsning og klasker en rampe af asfalt op, som så har en hældning, der svarer til højden på fortovskanten. Det betyder så, at fortovsasfaltramper kan blive meget stejle, og ubrugelige hvis man skal bruge dem i en kørestol. Der sker bestemt også forbedringer her i lille DK, men det er oftest i forbindelse med større byudviklingsprojekter. Man kunne jo godt - formoder jeg - opgradere de steder løbende, der ikke lige står foran et byudviklingsprojekt.

Mit ærinde med at nævne dette er naturligvis, at jeg håber, tilgængeligheden bliver bedre med tiden, men der er ikke meget momentum at spore herude i provinsen, desværre. Jeg følger med i byrådssager, og handicaptilgængelighed kommer ofte med på fodnote-agtig vis, når der skal besluttes noget.

Ikke-handicappede forstår ofte ikke idéen i, hvorfor der skal ske grundlæggende forbedringer, fordi de ikke kan perspektivere i den retning. Måske kommer de selv på hjul en dag, når de bliver gamle. Så ville de måske ønske, at det var nemmere at komme rundt i nabolaget på egen hånd. De fleste danske byer er i større eller mindre grad afhængige af turismen. Turisterne kommer altså ikke igen eller anbefaler stedet til andre, hvis de har haft gentagende irriterende oplevelser med belægninger og kanter.

Alle har ret til at kunne leve og færdes selvstændigt

Amerikanerne har tilsyneladende haft samfundsdebatten, hvor tilgængelighedsanbefalinger er blevet til hardcore lovkrav - hvornår kommer det til Danmark?

Jeg ville helst, hvis folk lavede tilgængelighed af egen vilje. At det lå på rygraden hos dem, der administrerer byggeplaner, fordi der var en fælles enighed om, at alle har ret til at kunne leve og færdes selvstændigt. Jeg var engang i New York, og sikke en frihed, det var ikke at skulle spekulere i, hvorvidt et fodgængerfelt havde for høje asfaltramper.

Anbefalinger er et fint udgangspunkt, hvis det forventes, at de bliver brugt. Men… Det er ikke givet, at der er en udvikling på et område, hvis anbefalingerne fraviges for ofte, f.eks af kortsigtede økonomiske hensyn. I selve ordet “anbefaling” ligger “Det ville være en fordel, hvis du gjorde dit og dat… Men du behøver egentlig ikke… “. Og så bliver det lidt lasseiz-faire altsammen.

Måske hedder svarer universelt design, hvor man bevidst udvisker grænserne mellem handicap og ikke-handicap i sin byggestil. Men hvordan når vi derhen?

Iindtil videre, så er det godt, vi har ting såsom Google Maps Streetview, så vi kan planlægge køreture lidt på forhånd og ad den vej forsøge at undgå høje kanter, etc.:-)