Simon Justesen

Jeg er lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal droppe de resterende streamingtjenester, jeg abonnerer på.
Uafsluttede serier, film og musik-titler der udløber, middelmådigt udvalg er bare nogle af de ting, man må stille sig tilfreds med i dette virak af big business og rigide licensregler.

Den største omgang “What the fuckery” stod DIsney, Paramount og Netflix nok for, da hhv. Star Trek og Marvel-universet skulle have nyt hjem, fordi de to førstnævnte megakoncerner startede deres egne streamingtjenester. Nå, så måtte man jo følge med, hvis man er hardcore fan af de nævnte serier..

Så kan man måske påstå, at det er spillereglerne når man betaler f.eks den nette sum af 80 kr om måneden for det en gennemsnitsstreamingtjeneste koster. Men det er også spild af min tid, at jeg starter på at se en milliondyr serie,
som ender med at lukke før tid. Det svarer til at gå i biografen, betale for billetten, begynde at se en film,
og så 20 minutter inden slutningen, så slukker biografen for filmudstyret, og beder folk gå hjem.

Dybest set betaler jeg som kunde for et produkt, jeg ikke får fuld glæde af.
Tilbage til de fysiske medier! (hvilket så også kan være et problem, for pga. at flere streamer deres medieindhold, så har distributørerne mindre oplag)

Jeg har set scifi-serier siden jeg var ung knægt. Jeg husker “Star Trek: The Next Generation” og “Red Dwarf” som kørte på DR tilbage i slutningen af 80′erne og det var mit første møde med scifi-genren. Andet science fiction, jeg lige kan huske, jeg så var “Terminator 2: Judgement Day”-filmen fra 1992, og tv-serien “Spellbinder” fra 1995 (scifi/fantasy crossover).

Jeg ved ikke helt, hvad det er, der trækker ved specielt science fiction. Fortællemæssigt er der ingen begrænsninger - du kan skrive eller lave en film om lige præcis det du vil, fordi fysikkens love ikke nødvendigvis sætter begrænsninger. Jeg har altid været fascineret af rumforskning, samt fortid og fremtid, og synes, det er ærgerligt, vi ikke umiddelbart kan rejse rundt og opleve det store univers, eller se hvordan f.eks inkaerne levede. Scifi kan også vise, hvordan det går, hvis det hele går ad pommeren til, og ja - jeg tror sgu vi er i den dystopiske fremtid, som scifi-serierne altid har advaret os om. Kunstig intelligens bliver betragtet som en magisk sovs, man kan hælde ud over alt, og der bliver drevet rovdrift på det arbejdende folk, selvom fremtidsforskerne i 90′erne spåede, at alle ville komme til at arbejde mindre?

Nå, det var lige en spinoff… ;-) På et tidspunkt opdagede jeg “Star Wars” og var hooked fra første færd - det var DVD-udgaven, hvor George Lucas havde lavet nogle ændringer, jeg så, og ikke den oprindelige VHS-udgave. Det tidligste jeg husker fra Star Wars, er fra Anders And-bladene, hvor der var minifigurerer fra “Stjernekrigen”, som “Star Wars” hed på dansk. Det var før man accepterede engelske titler. I dag kan det godt ærge mig, at jeg ikke købte nogle af de der SW-figurer, men det var LEGO, der var interessant for mig, dengang.

Siden har jeg været igennem hele møllen med, i ikke-kronologisk rækkefølge bl.a.: “Firefly”, “Farscape”, “Space Precinct” - med dansk islæt i form af Simone Bendix i øvrigt, “Terra Nova”, “Andromeda”, “Babylon 5”, “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, samtlige “Star Trek”, Samtlige “Stargate”, “The Extant”, “The Expanse”. Måske er der nogle, du ikke har set? Og så.. som det hele handler om: “Battlestar Galactica”

The holy tri… fourfecta

Sammen med “Star Wars”, “Stargate” og “Star Trek”, så står “Battlestar Galactica” som noget ganske specielt for mig i seriesammenhæng. Det er de 4 store franchises. “Star Wars” og “Star Trek” er de etablerede, som allerede har stor støtte bag sig fra producer og udgiverside, og så hænger Stargate og Battlestar Galactica lidt i bremsen. Stargate skriver jeg måske om på et senere tidspunkt, for det er en trist historie for sig.

Tilbage til BSG.. Der skete det, at da “Battlestar Galactica: Reimagined Series” havde haft sit run på Syfy Channel fra 2004-2009 (2003, hvis man regner miniserien med) med stor succes til følge, at seriens skaber Ronald D. Moore ville prøve noget nyt.

Caprica

Derfor skabte han og Remi Aubuchon spinoff-serien “Caprica” (2009-2010), som jeg vil karakterisere som “Dollars” i en scifi-setting. Her følger man primært familien Greystone, hvor Daniel Graystone, som bygger de første Cylons af typen Centurions, en hilsen til Glen A. Larsons oprindelige “Battlestar Galactica” fra 1978. “Caprica” var ment som en forhistorie til Battlestar Galactica, og skulle fortælle noget om, hvordan det gik til, at menneskehedens fjender, de allestedsnærværende Cylons gjorde oprør. Lang historie kort, så resonerede serien slet ikke med sit publikum og fik kun 2 sæsoner.

Til min store ærgelse… Fordi jeg øjnede serien som en god mulighed for noget world building i stil med det, man ser med Star Trek og Star Wars samt Marvels univers i dag. Men sådan skulle det ikke være. Årsagerne kan være mange, men jeg tror ikke folk var klar til en serie, der var så fundamentalt anderledes. Der kom en prequel mere ved navn “BSG: Blood & Chrome”, der handler om William Adama - Battlestar Galacticas kommandør. Først som webserie på websitet Machinima og siden som en Blu-ray-udgivelse.
Den var glimrende, men ikke noget, der kunne få franchisen til at lette…

Jeg har tit spekuleret på, om Cylon-karaktererne ville være spændende nok til at brede serien ud i flere spinoffs, som det er sket med “Star Trek” og “Star Wars”-serierne, og der tror jeg desværre, Cylons taber lidt på, at de er “for almindelige” i deres menneskeform i “Reimagined Series” og for kedelige i deres robotform.

Det, jeg synes har været stærkt, har været karakterernes indbyrdes bånd og de spørgsmål hovedtemaerne stiller til religion og menneske/maskine-problematikken (hvornår er man menneske, hvornår er man maskine? Og hvis en maskine ligner et menneske så meget i udseende og intellektuelt, kan man så kalde det en maskine?). Det er aktuelt, fordi vi netop for alvor er på vej ind i en tidsalder med massiv brug af kunstig intelligens.

Det sidste, jeg har læst i forhold til Battlestar Galacticas fremtid, er et hav af rygter der peger i flere retninger. Måske både en serie og film, der hænger sammen? Lyder umiddelbart fedt, men intet definitivt.

Dybest set, så ser jeg også helst, at produktionsholdene tager sig tiden til at lave noget, der holder, fremfor at skabe noget, der sender franchisen definitivt i graven, fordi ingen vil røre rettighederne med en ildtang. Jeg ved i hvert fald en ting: Alt vil blive målt og vejet i forhold til “BSG: Reimagined Series”.

Okay, jeg er simpelthen nødt til at dele nedenstående artikel, den emmer så meget af nostalgi, og så kan jeg se mig selv i den. Men først en lille intro:

Intro

Det er en artikel, skrevet af Benji Edwards om hans oplevelser som en kun 11-årig BBS-sysop tilbage i 90′erne. Hvis du ikke ved hvad et BBS - eller Bulletin Board System - er, så var det et flerbrugerforum, man ringede op til via et modem koblet til ens computer. BBS’er havde deres storhedstid før Internettet og World Wide Web eksisterede. Når man fik forbindelse til et BBS, blev man typisk præsenteret for en menuskærm, hvor man kunne gøre forskellige ting: Spille spil, læse post fra andre brugere på det BBS osv.

Faktisk var nogle af BBS’erne bundet sammen i et net, der kunne minde om en tidlig forfader til internettet, og de stod så og udvekslede data ligesom man gør server-til-server med f.eks email i dag. Det kaldte man FidoNet.

Og så… Et link til Bens artikel: My secret life as an 11-year-old BBS sysop

Min egen - korte - BBS-historie

Jeg nåede også at opleve BBS’er på min fars indkøbte 33.6 baud modem, det var på samme tid som Bens historie foregår, så vores fokus skiftede hurtigt til World Wide Web, fordi det trak mere pga. den flottere grafik, og en mere strømlinet oplevelse - det var f.eks nemmere at navigere mellem forskellige sites.

BBS’erne havde den ulempe, at man skulle oprette en bruger, hver gang man besøgte et nyt BBS. Der var ofte gæstelogins, så man kunne komme ind at snuse, men der var så mange restriktioner på, hvad man kunne, så man endte som regel med at oprette en bruger eller forlade stedet igen.

Når jeg nu ser, hvordan internettet, eller det der blev kaldt WWW er plastret til med reklamer og andre popups, så ønsker jeg mig ofte tilbage til BBS-tiden. Reklamerne på internettet fylder alt for meget - og jeg synes faktisk at internettet, som det fremstår i dag, både er en succes og en fiasko. En succes, fordi det er blevet allemandseje, og binder folk bedre sammen - men en fiasko, fordi det er blevet megakommercielt og brugerfjendsk. Nå, den diskussion kan vi tage en anden dag..

Jeg legede også med tanken om at drive et BBS, ligesom Ben dengang, og sad og designede farvefyldte ANSI-skærme. Men jeg kom aldrig så langt: Det ville have blokeret mine forældres telefonlinie - fordi det var præmissen for, at BBS’et kunne modtage opkald er - at der står en computer i den anden ende og besvarer opkaldet.

På det tidspunkt vidste vi ikke, at mange huses telefonlinier har to kobberpar, så det kunne faktisk godt have ladet sig gøre, hvis jeg havde undersøgt muligheden nærmere. Oh well..

Man kan stadig besøge BBS’er på telnet i dag, og det er skægt!
Jeg vender stærkt tilbage med en guide.

Long time, no see :-)
Slamberten her har bl.a. haft corona/covid-19.. Paradoksalt nok undgik jeg den, da den havde epidemistatus. Og så bedst som jeg troede, jeg var immun, så.. Nå, men - der var snotnæse og så et tungt hoved i ca. 14 dage.

Hvis du har set min side på Github, så har du sikkert tænkt: “Det var dog en masse ufærdige kodeprojekter, han har derovre, ham Simon”. Og du har så ganske ret. Det er ligesom mekanikerens bil, den står også sidst i rækken når den skal laves. Jeg vil skyde på, at de fleste projekter, jeg har liggende på Github er nogle, som først kommer til at ligne noget, når jeg har “hacked” på dem i 2-3 år. Jeg misunder dem, der kan låse sig ind inde i et par weekender henover nogle måneder og så simpelthen bare kværne derudaf på det samme projekt.

Jeg har oplevet det med Handicapguiden, den der lyst til at bygge og bygge og bygge… Men ellers springer jeg helst fra projekt til projekt for ikke at komme til at kede mig. Netop fordi at mine projekter er så langstrakte, så sker der også ofte trend- og teknologiskift i branchen i mellemtiden. Jeg har dog set, at de fleste ændringer, der er kommet i nyere tid er rettet mod at gøre programmørerne glade og ikke så meget brugerne (hvorfor skal et website under produktion pludselig fylde 200-300 MB - og så skal der laves krumspring henimod udgivelsen for at optimere sløvheden væk?)

Det lader til, at Twitter ikke bliver så hermetisk lukket, som man kunne frygte, efter at de varslede ændringer i deres udvikler-API. Der bliver en “Limited Free Tier”, som tillader at man kan poste indlæg via deres API. Det er godt nyt, for jeg bruger deres API til at crossposte Handicapguidens social media indhold via planlægningsværktøjet Buffer.

Limited Free betyder, i skrivende stund (feb. 2023) i Twitter-sammenhæng, at man kan poste 1500/tweets gratis pr. måned. Det når jeg slet ikke op på - jeg poster 1 gang om måneden. Der er nok nogle SoMe-konsulenter, der ville klaske sig på lårene af grin over det faktum, men jeg prøver at opføre mig gentleman-agtigt i forhold til opslagsposteri (jeg ved ikke om det ord findes, men det lyder godt), så folk ikke bliver trætte af mig eller Handicapguiden. Jeg overvejer dog at skrue lidt op for volumen, bare en smule :-)

Go’ lørdag!

Link https://techcrunch.c … -cost-100-per-month/