Simon Justesen

Der er nu lidt over 450 følgere fordelt på Handicapguidens tre sociale medier (Facebook, Instagram og Twitter). Det gibber i mig hver gang, der dukker en ny op eller der tikker mails ind i inbox’en. Det er lidt en sport for mig, hver morgen, jeg står op, lige at tjekke.

Det er altid fedt, at der er interesse for det, man laver - men jeg synes det allerfedeste er, at Handicapguiden er begyndt at få indhold udefra. Der kommer henvendelser om promovering af de bøger, ildsjæle med handicap inde på livet skriver, og de apps de laver, links til foreninger og andre spændende ting.

Og det er lige præcis, det Handicapguiden drejer sig om - at hjælpe andre i et felt, hvor der er så meget behov for ekstra eksponering. Der foregår mange ting i “Handicapland”, men det overskygges alt for ofte af det der sker andre steder i samfundet. Derfor føles det bare så ekstra godt at arbejde i den her del, hvor alt er fremskridt.

Jeg har fulgt andre interessante handicapprojekter gennem tiden, og da mange har været tidsbegrænsede eller økonomibaserede, så er de desværre stoppet efter en periode. Dermed opnår man ikke den kontinuitet, som der er behov for. Handicapguiden drives på hobbyniveau, så den er ikke på samme måde bundet af hverken tid eller økonomi.

Naturligvis har jeg årlige udgifter til serverdrift, men kun en snas mere end jeg brugte på en måned på fest og farver, da jeg gik i byen som ung ;) Måske kommer der en dag, hvor vi har så meget i kog, at vi har brug for en hel serverpark - meeen.. det må vi tage til den tid :D

Jeg ser Handicapguiden som et slags samlende medie, eller det er i hvert fald der, jeg godt kunne tænke mig at arbejde henimod - det er så min fremmeste opgave at få lavet de tekniske værktøjer og indrettet sitet/sites’ne sådan, at det er så nemt og anvendeligt for andre at bidrage med ting, sådan at vi får en mere nuanceret dækning af alt det, der foregår på handicapområdet.

Fuld gas fremad - vi er kun lige begyndt! :D

Jeg er lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal droppe de resterende streamingtjenester, jeg abonnerer på.
Uafsluttede serier, film og musik-titler der udløber, middelmådigt udvalg er bare nogle af de ting, man må stille sig tilfreds med i dette virak af big business og rigide licensregler.

Den største omgang “What the fuckery” stod DIsney, Paramount og Netflix nok for, da hhv. Star Trek og Marvel-universet skulle have nyt hjem, fordi de to førstnævnte megakoncerner startede deres egne streamingtjenester. Nå, så måtte man jo følge med, hvis man er hardcore fan af de nævnte serier..

Så kan man måske påstå, at det er spillereglerne når man betaler f.eks den nette sum af 80 kr om måneden for det en gennemsnitsstreamingtjeneste koster. Men det er også spild af min tid, at jeg starter på at se en milliondyr serie,
som ender med at lukke før tid. Det svarer til at gå i biografen, betale for billetten, begynde at se en film,
og så 20 minutter inden slutningen, så slukker biografen for filmudstyret, og beder folk gå hjem.

Dybest set betaler jeg som kunde for et produkt, jeg ikke får fuld glæde af.
Tilbage til de fysiske medier! (hvilket så også kan være et problem, for pga. at flere streamer deres medieindhold, så har distributørerne mindre oplag)

Jeg har set scifi-serier siden jeg var ung knægt. Jeg husker “Star Trek: The Next Generation” og “Red Dwarf” som kørte på DR tilbage i slutningen af 80′erne og det var mit første møde med scifi-genren. Andet science fiction, jeg lige kan huske, jeg så var “Terminator 2: Judgement Day”-filmen fra 1992, og tv-serien “Spellbinder” fra 1995 (scifi/fantasy crossover).

Jeg ved ikke helt, hvad det er, der trækker ved specielt science fiction. Fortællemæssigt er der ingen begrænsninger - du kan skrive eller lave en film om lige præcis det du vil, fordi fysikkens love ikke nødvendigvis sætter begrænsninger. Jeg har altid været fascineret af rumforskning, samt fortid og fremtid, og synes, det er ærgerligt, vi ikke umiddelbart kan rejse rundt og opleve det store univers, eller se hvordan f.eks inkaerne levede. Scifi kan også vise, hvordan det går, hvis det hele går ad pommeren til, og ja - jeg tror sgu vi er i den dystopiske fremtid, som scifi-serierne altid har advaret os om. Kunstig intelligens bliver betragtet som en magisk sovs, man kan hælde ud over alt, og der bliver drevet rovdrift på det arbejdende folk, selvom fremtidsforskerne i 90′erne spåede, at alle ville komme til at arbejde mindre?

Nå, det var lige en spinoff… ;-) På et tidspunkt opdagede jeg “Star Wars” og var hooked fra første færd - det var DVD-udgaven, hvor George Lucas havde lavet nogle ændringer, jeg så, og ikke den oprindelige VHS-udgave. Det tidligste jeg husker fra Star Wars, er fra Anders And-bladene, hvor der var minifigurerer fra “Stjernekrigen”, som “Star Wars” hed på dansk. Det var før man accepterede engelske titler. I dag kan det godt ærge mig, at jeg ikke købte nogle af de der SW-figurer, men det var LEGO, der var interessant for mig, dengang.

Siden har jeg været igennem hele møllen med, i ikke-kronologisk rækkefølge bl.a.: “Firefly”, “Farscape”, “Space Precinct” - med dansk islæt i form af Simone Bendix i øvrigt, “Terra Nova”, “Andromeda”, “Babylon 5”, “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, samtlige “Star Trek”, Samtlige “Stargate”, “The Extant”, “The Expanse”. Måske er der nogle, du ikke har set? Og så.. som det hele handler om: “Battlestar Galactica”

The holy tri… fourfecta

Sammen med “Star Wars”, “Stargate” og “Star Trek”, så står “Battlestar Galactica” som noget ganske specielt for mig i seriesammenhæng. Det er de 4 store franchises. “Star Wars” og “Star Trek” er de etablerede, som allerede har stor støtte bag sig fra producer og udgiverside, og så hænger Stargate og Battlestar Galactica lidt i bremsen. Stargate skriver jeg måske om på et senere tidspunkt, for det er en trist historie for sig.

Tilbage til BSG.. Der skete det, at da “Battlestar Galactica: Reimagined Series” havde haft sit run på Syfy Channel fra 2004-2009 (2003, hvis man regner miniserien med) med stor succes til følge, at seriens skaber Ronald D. Moore ville prøve noget nyt.

Caprica

Derfor skabte han og Remi Aubuchon spinoff-serien “Caprica” (2009-2010), som jeg vil karakterisere som “Dollars” i en scifi-setting. Her følger man primært familien Greystone, hvor Daniel Graystone, som bygger de første Cylons af typen Centurions, en hilsen til Glen A. Larsons oprindelige “Battlestar Galactica” fra 1978. “Caprica” var ment som en forhistorie til Battlestar Galactica, og skulle fortælle noget om, hvordan det gik til, at menneskehedens fjender, de allestedsnærværende Cylons gjorde oprør. Lang historie kort, så resonerede serien slet ikke med sit publikum og fik kun 2 sæsoner.

Til min store ærgelse… Fordi jeg øjnede serien som en god mulighed for noget world building i stil med det, man ser med Star Trek og Star Wars samt Marvels univers i dag. Men sådan skulle det ikke være. Årsagerne kan være mange, men jeg tror ikke folk var klar til en serie, der var så fundamentalt anderledes. Der kom en prequel mere ved navn “BSG: Blood & Chrome”, der handler om William Adama - Battlestar Galacticas kommandør. Først som webserie på websitet Machinima og siden som en Blu-ray-udgivelse.
Den var glimrende, men ikke noget, der kunne få franchisen til at lette…

Jeg har tit spekuleret på, om Cylon-karaktererne ville være spændende nok til at brede serien ud i flere spinoffs, som det er sket med “Star Trek” og “Star Wars”-serierne, og der tror jeg desværre, Cylons taber lidt på, at de er “for almindelige” i deres menneskeform i “Reimagined Series” og for kedelige i deres robotform.

Det, jeg synes har været stærkt, har været karakterernes indbyrdes bånd og de spørgsmål hovedtemaerne stiller til religion og menneske/maskine-problematikken (hvornår er man menneske, hvornår er man maskine? Og hvis en maskine ligner et menneske så meget i udseende og intellektuelt, kan man så kalde det en maskine?). Det er aktuelt, fordi vi netop for alvor er på vej ind i en tidsalder med massiv brug af kunstig intelligens.

Det sidste, jeg har læst i forhold til Battlestar Galacticas fremtid, er et hav af rygter der peger i flere retninger. Måske både en serie og film, der hænger sammen? Lyder umiddelbart fedt, men intet definitivt.

Dybest set, så ser jeg også helst, at produktionsholdene tager sig tiden til at lave noget, der holder, fremfor at skabe noget, der sender franchisen definitivt i graven, fordi ingen vil røre rettighederne med en ildtang. Jeg ved i hvert fald en ting: Alt vil blive målt og vejet i forhold til “BSG: Reimagined Series”.