24. April 2023

Nostalgitrip

Okay, jeg er simpelthen nødt til at dele nedenstående artikel, den emmer så meget af nostalgi, og så kan jeg se mig selv i den. Men først en lille intro:

Intro

Det er en artikel, skrevet af Benji Edwards om hans oplevelser som en kun 11-årig BBS-sysop tilbage i 90′erne. Hvis du ikke ved hvad et BBS - eller Bulletin Board System - er, så var det et flerbrugerforum, man ringede op til via et modem koblet til ens computer. BBS’er havde deres storhedstid før Internettet og World Wide Web eksisterede. Når man fik forbindelse til et BBS, blev man typisk præsenteret for en menuskærm, hvor man kunne gøre forskellige ting: Spille spil, læse post fra andre brugere på det BBS osv.

Faktisk var nogle af BBS’erne bundet sammen i et net, der kunne minde om en tidlig forfader til internettet, og de stod så og udvekslede data ligesom man gør server-til-server med f.eks email i dag. Det kaldte man FidoNet.

Og så… Et link til Bens artikel: My secret life as an 11-year-old BBS sysop

Min egen - korte - BBS-historie

Jeg nåede også at opleve BBS’er på min fars indkøbte 33.6 baud modem, det var på samme tid som Bens historie foregår, så vores fokus skiftede hurtigt til World Wide Web, fordi det trak mere pga. den flottere grafik, og en mere strømlinet oplevelse - det var f.eks nemmere at navigere mellem forskellige sites.

BBS’erne havde den ulempe, at man skulle oprette en bruger, hver gang man besøgte et nyt BBS. Der var ofte gæstelogins, så man kunne komme ind at snuse, men der var så mange restriktioner på, hvad man kunne, så man endte som regel med at oprette en bruger eller forlade stedet igen.

Når jeg nu ser, hvordan internettet, eller det der blev kaldt WWW er plastret til med reklamer og andre popups, så ønsker jeg mig ofte tilbage til BBS-tiden. Reklamerne på internettet fylder alt for meget - og jeg synes faktisk at internettet, som det fremstår i dag, både er en succes og en fiasko. En succes, fordi det er blevet allemandseje, og binder folk bedre sammen - men en fiasko, fordi det er blevet megakommercielt og brugerfjendsk. Nå, den diskussion kan vi tage en anden dag..

Jeg legede også med tanken om at drive et BBS, ligesom Ben dengang, og sad og designede farvefyldte ANSI-skærme. Men jeg kom aldrig så langt: Det ville have blokeret mine forældres telefonlinie - fordi det var præmissen for, at BBS’et kunne modtage opkald er - at der står en computer i den anden ende og besvarer opkaldet.

På det tidspunkt vidste vi ikke, at mange huses telefonlinier har to kobberpar, så det kunne faktisk godt have ladet sig gøre, hvis jeg havde undersøgt muligheden nærmere. Oh well..

Man kan stadig besøge BBS’er på telnet i dag, og det er skægt!
Jeg vender stærkt tilbage med en guide.

Add comment

Fill out the form below to add your own comments