11. February 2023
Twitter og Handicapguiden
Det lader til, at Twitter ikke bliver så hermetisk lukket, som man kunne frygte, efter at de varslede ændringer i deres udvikler-API. Der bliver en “Limited Free Tier”, som tillader at man kan poste indlæg via deres API. Det er godt nyt, for jeg bruger deres API til at crossposte Handicapguidens social media indhold via planlægningsværktøjet Buffer.
Limited Free betyder, i skrivende stund (feb. 2023) i Twitter-sammenhæng, at man kan poste 1500/tweets gratis pr. måned. Det når jeg slet ikke op på - jeg poster 1 gang om måneden. Der er nok nogle SoMe-konsulenter, der ville klaske sig på lårene af grin over det faktum, men jeg prøver at opføre mig gentleman-agtigt i forhold til opslagsposteri (jeg ved ikke om det ord findes, men det lyder godt), så folk ikke bliver trætte af mig eller Handicapguiden. Jeg overvejer dog at skrue lidt op for volumen, bare en smule :-)
Go’ lørdag!