22. October 2022

En tørn for tilgængeligheden

Hov for søren!

Jeg har da glemt at skrive om, at Karina og jeg har været på TV - nærmere bestemt i TV2 Østjylland. Karina i sin egenskab af forperson for det lokale Handicapråd, og jeg som gnavpotte ;). Vi skulle vurdere tilgængeligheden i området.

Se med her:
https://www.tv2ostjy … -en-andenrangsborger

Jeg vil godt medgive, at Randers er en by med kuperet terræn, så det er svært at gøre alle tilfredse. Men man kunne som minimum sørge for at de ting, man kan gøre noget ved, asfaltramper osv. fungerer uden at være stejle.

Det er et byggeri og et område som måske står i 50-100 år, og som skal bruges af mange forskellige mennesker, så burde man så ikke lave tingene rigtigt fra start? Læg dertil, at det varer længe før byggeriet er færdigt, så dem der kommer fra Østervold og skal op i Sundhedshuset eller i biografen, kommer på en hård opgave.

Der kommer en elevator fra parkeringspladsen op til biografen, og området med sundhedshuset, men sidst jeg hørte nyt gik snakken på, at den private bygherre kun ønskede elevatoren åben indtil først på aftenen. Det duer ikke rigtig i forhold til offentlighedens brug af området, når f.eks biografen lukker sent. Og ja, der er mange spørgsmål ifm. med det byggeri, der er i gang dernede. Jeg kunne godt ønske mig, at processen var mere åben, så man kunne følge med i de beslutninger, der tages. Derved kunne man måske undgå hovsa-løsninger.