5. August 2024

Gear Lever - bedre integration af AppImages

AppImages på Linux lever lidt en skyggetilværelse i forhold til Flatpaks og Snap-images. Særligt Flatpaks vinder terræn, fordi flere Linux-distributioner bruger dem, som alternativ til .deb og .rpm-pakker. Samtidig har FlatHub, som er den officielle Flatpak-central, fået et verificeringssystem, mens flere officielle distributører bidrager dertil.

Men jeg synes faktisk på mange måder, at Appimages er det bedre, nemmere format at håndtere. Ulempen ligger i den ikke særlig dybe integration med de forskellige Linux-distroer. AppImage-formatet mangler meget af den backup fra folk, Flatpaks nyder, og “pakkecentralen” AppImageHub er lidt noget rod med masser af uofficielle pakker. Du bør til enhver tid hente Appimages direkte fra udviklerens hjemmeside eller git-repository. Og nu er der så kommet et nyt værktøj, der lover at gøre integrationen med AppImages lidt federe.

Gear Lever, kan hjælpe dig med at holde styr på Appimages, sådan at når du downloader, så de automatisk ender i den rette mappe, osv. Du kan også bede GL om at holde øje med opdateringer enten fra Appimage-udviklerens site eller Github oma. Fremgangsmåden er en lille smule kompleks, men trods alt bedre end ingenting. Du kan selvfølgelig opdatere dine Appimages som du plejer ved at overskrive den gamle.

Gear Lever - hovedsite
The Update Manager in Gear Lever