17. Juli 2024

Sæsonafslutningen på “The Acolyte”

Mens jeg skriver dette, har den sure IMDb horde givet “The Acolyte” 5.6 ud af 10 i karakter. Det svarer nogenlunde til min forventningsniveau. En smule på den lave side. Men ih, jeg synes aldrig rigtig historien om Mae og Oshas konflikt kom i gang. Der gik 4 episoder før vi nåede historiens nøglepunkter, og så var ca. 4 episoder tilbage til at fortælle resten. Det er for lidt, når historien bliver ved med at cirkle tilbage til tidligere begivenheder.

Alligevel håber jeg at serien får sin fortsættelse, for Mae/Osha-konflikten er ret spændende, og jeg vil gerne se mere til den - men.. som jeg ofte har pointeret i tidligere opslag, så mangler der noget lore. Det, jeg synes, der gør Star Wars til Star Wars er, at vi får fornemmelsen, af at vi er en del af den her gigantiske verden, og at der foregår ting udenom hovedhandlingen.

Nuvel, den kataklysmiske begivenhed fra bøgerne sætter en begrænsning for Hyperspace-rejser. Nu siges det jo at Lesley Headland ikke ved, om der kommer en fortsættelse*, men alligevel virker historiens progression så sløvt, at det på mig nærmest virker som om, man har forventet en sæson 2. Hvis den ikke gør, så vil der være et gigantisk plothul, som man måske lapper i en efterfølgende serie.

Det er både godt og skidt at være Star Wars-fan pt. Jeg er helt skruet over med Ahsoka og The Mandalorian.. Men resten, gab. Jeg ved ikke, om jeg skal eje “The Acolyte” på disc, når den kommer, for jeg ved ærlig talt ikke om den har genkigsværdi. Havde også håbet på mere skærmtid til Carrie Anne Moss, eftersom hun blev hypet i de indledende trailers, nærmest som om hun skulle bære serien. Så, ja tak til en Indara spin-off, hvis hun er interesseret :D

Uden at spoile, så bliver persongalleriet udvidet i løbet af finaleafsnittet, så må vi så se, om vi ser mere til det i sæson 2 eller en anden serie i The High Republic-æraen.

Add comment

Fill out the form below to add your own comments