16. Juli 2024

Sommerferie…

Jeg har brugt aftenen i går og lidt af morgenen på at se “Slow Horses”. Det er en spionserie med bl.a. Gary Oldman på rollelisten. Den er simpelthen genial, også selvom om indholdet er set 1000 gange før. Det er samspillet mellem skuespillerne, der hæver serien op, langt over gennemsnittet.

Og så må jeg altså sige, at jeg er godt tilfreds med det nye serieformat, som branchen bruger. 8 afsnit er et godt gennemsnit - for det tvinger skaberne til at prioritere hårdt i indholdet. Spørgsmålet er så, om det bliver ved med at betyde høj kvalitet. Apple rammer ret ret ofte et højt niveau - det kniber for Netflix, Amazon og Disney+ (faktisk så meget, at jeg i hvert fald for nu har valgt et abonnement fra, og afventer de forskellige udgivelser på fysiske medier istedet)

jeg har set mange serier førhen, der var programsat til 22 afsnit, hvor det var det helt vildt tydeligt, når de bare skulle have tiden til at gå - så fik vi stationær handling, og baggrundshistorier. Dem er der mindre tid til at tærske langhalm på nu, og det passer mig glimrende. Det er selvfølgelig også et andet klima nu, hvor der hele tiden skal være fyld på streamingtjenesterne.

Nå, jeg skal tilbage til serien :-)