11. Juli 2024

Installation via scripts i terminalen

På Linux er det ret normalt at installere programmer via terminalen.
F.eks kan man hente Zed-editoren til Linux og MacOS sådan:

curl https://zed.dev/install.sh | sh

Curl-kommandoen henter et installationsscript og sender outputtet til shellfortolkeren. Det er der som regel ingen problemer i. For 99,99% er ordentlige mennesker, som laver programmer og scripts, der gør livet nemmere for alle.

Men så er der lige indimellem, hvor man finder en sti til en scriptstump på et forum. Der skal man lige være lidt mere på vagt. Vedkommende kunne - i princippet - køre nogle trælse ting på din maskine (begrænset til din $HOME-folder, medmindre du har givet sudo-adgang undervejs).

For alle tilfældes skyld vil jeg istedet anbefale dig at pipe outputtet til less først, og så skimme scriptet igennem, inden du kører installationen. Det tager måske et par sekunder/minutter ekstra, men du kan sove bedre om natten ;)

Sådan her:

curl https://zed.dev/install.sh | less

(afslut med q)

Zed-editoren er i øvrigt ude nu til Linux, MacOS og Windows.