2. Juni 2024

Vote Quimby!

(The Simpsons-reference)

Nu skal der snart stemmes, og har du læst min info-side, så er du nok klar over, hvor jeg sætter mit kryds.

Jeg skal nok lade være med at forsøge at præge dig alt for meget her på bloggen, andet end at jeg håber, at du stemmer på naturen. Jeg kan blive lidt bekymret/overrasket over, hvor lidt progressive center-højrefløjspartierne kan være, når det kommer til den grønne omstilling. Det selvom virksomhederne kommer styrket ud af omstillingen, hvis de spiller deres kort rigtigt. Der er også nogle, der hænger i bremsen, dem tror jeg sgu historien kommer til at glemme…

Nej, det eneste jeg håber er, at du aktivt søger informationer nok til, at se forbi alt valgflæsket, som du vil møde frem til d. 9. juni.
Nu har jeg fulgt national politik i en årrække, og har stigende interesse for EU… Vi kommer ikke ud af det, så må vi sgu prøve at reformere det mere socialt og nærværende.

På handicapfronten sker der alt for lidt herhjemme. Man kan virkelig mærke, at det er “de raske”, der laver (besparelses)politik for “de svage og udsatte”. Jeg hader i øvrigt udtrykket “de svage og udsatte”, når det er samfundet, der sætter barrierne op, så man ikke kan deltage fuldt og helt. Det er både fysiske forhindringer i samfundet, men også holdninger.

Derfor er jeg blevet mere EU-venlig med tiden - jeg sætter faktisk min lid til, at EU begynder at stille krav til de danske politikere i samlet flok via direktiver. Næste år kommer tilgængelighedsdirektivet f.eks. Ellers tror vi fik mere lasseiz-faire.

Links

Her er tre links, hvor du kan se, hvordan der stemmes nede i EU:

EPs stemmeportal
Rådet for Grøn Omstilling: Hvor grønt stemmer politikerne i EU-parlamentet
DR: Partier siger i valgkampen, at landbrugsstøtte bør blive mere grøn - men har stemt imod i EU-parlamentet