En stor del af min weekend gik med et nostalgitrip. Jeg fandt gamle MTV-programmer på Youtube - og røg lige en tur ned af memory lane. Så den har stået på Roxette, Texas, Phil Collins, Dire Straits, Ace of Base, Berlin, Kim Wilde, Queen, Metallica, Oasis, Take That, Bruce Stringsteen, Eurytmics, Madonna, Cut n’ Move, Aqua, 2 Unlimited, Maxx, Dr. Alban m.fl.
Alle de der fede, legendariske kunstnere og bands - og så har jeg ikke engang dem alle med. Det er jo helt tosset, så mange gode hits der blev lavet dengang i 80′erne og op igennem 90′erne, når man begynder at tænke over det.
Ting gik tabt med digital distribution
Undervejs er der blevet tabt et eller andet. På sin vis er det fedt, at kunstnerne kan promovere sig selv via internettets streamingtjenester uden alt for mange mellemled, men det kræver stadig en vis forståelse for markedsføring og meget benarbejde at få sit navn slået fast.
For der gik sgu nok dengang i 80′erne mange talenter tabt ved, at en pladeselskabsboss ikke forstod ens musik. Men det var også de mellemled, der var med til at gøre en udgivelse til noget ekstra. Jeg mangler i dén grad at kunne holde et fysisk produkt i hånden, som vi havde dengang. Dengang i form af et kassettebånd, en LP eller en CD med de der små historier, der tit var i de der inlets. Det gav lige noget ekstra til ens køb, som et digitalt produkt ikke rigtig kan hamle op med.
Som internetnørd har jeg selv været ivrig fortaler for streaming og digital distribution, men jeg har også måttet sande, at et køb af et digitalt produkt ikke er et køb i traditionel forstand, for musikselskaberne handler hele tiden rettigheder imellem hinanden. Så det, der lå på Spotify, Apple Music, Tidal osv. i går, ligger der måske ikke i morgen. Et køb ikke længere er et køb, men en digital leje af brugsretten dybest set.
MIX og TV2 Puls
Manglen på en fysisk vare, gør også, at jeg har desværre har svært ved at nævne navnene nye kunstnere, for det ender som en stor grød medmindre de har været exceptionelt gode til at markedsføre sig selv. Det får mig til at tænke på, hvor stor en betydning musikmagasinerne og musikprogrammerne havde dengang i TV. Der var jo nogen, der havde bestemt, hvad der var kvalitet - og så blev det skudt ud til os i stuerne, som hitlister baseret på salg. Som teenager læste jeg musikmagasinet MIX og så alle TV2 Puls-programmerne til en grænse, så man næsten følte sig på fornavn med studieværterne. I dag skal man nærmest vente på, at algoritmerne serverer “toppen af poppen” til én.
Vi fik kabel-tv ret sent hjemme hos os i mit barndomshjem, faktisk så sent som 1994, fordi der var mange i området, der ikke ønskede det, og derfor kom vi ikke med i 1. bølge som mange andre. Indtil da måtte jeg luske mig til at se det hos kammeraterne. Det betød så også, jeg gik glip af 1. bølge med kabel-tv fra 80′erne med kanaler som SuperChannel (NBC Europe) og SkyChannel, der for en ung knægt på 6-7 år var et sandt mekka ift. tegnefilm.
Da vi endelig selv fik kabeltv holdt MTV Europe stadig fanen højt med musikprogrammer, og jeg havde nærmest kategorisk TV’et tændt, når der kom de der countdown-programmer med de seneste hits - MTV Most Wanted f.eks. MTV er jo desværre i dag en skygge af sig selv, så man skal eksponeres for ny musik på en anden måde. På DR og TV2 er der vist kun de sangkonkurrencekoncepter, de køber sig til - det er lidt ærgerligt. Jeg håber, det vender på et tidspunkt :-)
Afslutningsvist linker jeg lige til “Dire Straits - Money for Nothing (I want my MTV)” på Youtube. Nummeret blev spillet, som det første på MTV Europe, da kanalen gik i luften 1. august 1987. Hvis du finder nogle af de gamle MTV-programmer, så prøv at læg mærke til den ungdommelige, afslappede stil - tilbage til det, tak - det behøver sgu ikke være så poleret det hele.
Hov, jeg linker lige til gode, eksisterende internetmedier om musik og film:
SoundVenue
udiscovermusic
Moovy
Take care and rock on,
/Simon out