13. Januar 2024

OpenData i kommunerne

Det er ikke alle offentlige projekter, der mislykkes, selvom det i medierne godt kan tage sig sådan ud.

Nedenunder finder du links til to sites, som jeg synes får alt for lidt plads i rampelyset. Det er det offentlige, der deler data til fri afbenyttelse. Det er smukt, og det er lidt af et paradigmeskifte, fordi mange af de “fede data”, har været gemt væk. Jeg kan se mange fordele i, at dataene kommer ud og arbejder i samfundet, fordi man kan lave mange spændende tjenesteydelser og produkter med dem i hånden.

Det er også i særdeleshed et vigtigt redskab i forhold til at kunne kvalificere den offentlige debat med tal og fakta, fremfor “mavefornemmelser”, som jeg desværre synes, der er lidt for meget af.

OpenData.dk og Datafordeleren.dk er to offentlige projekter, som jeg synes er intet mindre end suveræne. De overlapper hinanden indholdsmæssigt, så det ville undre mig om ikke de fusionerer på et tidspunkt. Men jeg linker til begge ifald, at der er forskel i de datasæt, man kan hente.

https://datafordeler.dk/
https://opendata.dk/