27. Oktober 2023

Gossip: Linux-Youtubere diskuterer ikoner

De der systemikoner, der ret ofte befinder sig i nærheden af uret på din computers desktopskærm, bruger du dem?

Ovre på Youtube, har youtuberne DistroTube (DT), og Brodie Robertson sig en fest hver for sig, og diskuterer brugbarheden af systemikonerne. Det er en ret normal cyklus på Youtube, at nogen smider en video op, og så kommenterer andre Youtubere med reaktioner. Det er en sjov mekanisme.

Round one, fight!

De to Youtubere har vidt forskellige holdninger. DT mener, at systemikonerne er unødvendige, og de skal fjernes, for han bruger dem ikke selv. Han nævner et eksempel med OBS - Open Broadcasting System… At han streamer hele dagen, så han ved, at programmet kører i baggrunden…

Brodie er af en anden holdning og forklarer, hvordan systemikoner har været en del af operativsystemer meget, meget længe. De repræsenterer et visuelt billede af et kørende programs aktuelle status, og er en hjælp til brugeren. Den forklaring kan jeg nemmere følge.

Min egen personlige holdning er, at de er en naturlig part af et operativsystem, men man bør prioritere visningen af dem, så kun de vigtigste vises. Det har længe været et problem, f.eks på mobilplatforme, at app-notifikationer er alt for opmærksomhedskrævende. De prøver konstant at sælge dig noget, kræve din opmærksomhed… Så jeg slår dem konsekvent fra ;-)

Selv stiftede jeg først bekendtskab med systemnotifikations-ikoner på Windows 95 og OS/2 Warp (på Win3.1 fandtes konceptet vist ikke, for jeg mener, det dukkede op med taskbar’en i bunden af skærmen), for mig er eksistensen en naturlig ting, som jeg er glad for, også findes på Linux.

Ligegyldig diskussion?

Man kan mene, at det er en ligegyldig diskussion, og at videoerne er ren clickbait, for kan man ikke lide ikonerne på Linux, kan man bare fjerne eller skjule dem. Koden er Open Source, så du kan endda udvide funktionaliteten af modulerne selv, hvis du har lyst (selvom du ikke kan programmere, findes der ofte alternative løsninger i forums)..

Generelt er det sundt for udviklere og designere at mærke, at brugere er forskellige, og at folks præferencer derved ikke er ens. Derfor er brugerfladedesign, ja alt slags design, sværere end man tror, fordi der skal tages beslutninger, der skal behage flest mulige. Derfor kan man aldrig få on/off-knapper eller udvidelser nok, så folk selv kan bestemme ;-)

Jeg kan godt lide, at diskussionerne i Open Source-miljøet kan tages i offentligheden, og at designerne af grafiske miljøer, så kan få en fornemmelse af brugernes ønsker (tjek f.eks kommentarene under videoerne). Diskussioner af denne type er ikke altid velbegrundede og saglige, fordi der udtrykkes subjektive holdninger, hvor der ikke findes et facit. Men der udtrykkes altid holdninger, som man kan indarbejde i et projekt. Ultimativt er det projekternes styregrupper, der suværent bestemmer, hvordan features implementeres.

Særlig KDE-projektet har gjort meget ud af, at Plasma-desktop’en er utrolig modulær, også som bruger - du kan placere alting, hvor du synes. Gnomes desktopmiljø er lidt mere stringent som standard, og knapt så konfigurerbart, men kan udvides via plugins. Jeg bruger selv Gnome, men er glad for, at man kan “shoppe rundt”, som man har lyst. KDE og Gnome er langt fra de eneste skrivebordsmiljøer, der eksisterer til Linux, og det er fordi nogle har ment, at tingene kan være fungere anderledes. Gudskelov, det er menneskelig opfindsomhed, når det er bedst.

Link:
https://www.youtube. … /watch?v=4nQLJ2_cYgY
https://www.youtube. … /watch?v=D9AZMCxzfT8

https://store.kde.or … =418&ord=latest
https://extensions.gnome.org/