< Tilbage...

Blogindlæg

Inklusion

Indlæg publiceret: 22-11-2021 10:16:26

Dette var et opslag jeg lavede til et læserbrev, jeg udgav op til kommunevalget 16. november 2021, da jeg stillede op som byrådskandidat for Enhedslisten

Du finder selve læserindlæg her: Inklusion

Facebookopslag: Jeg har skrevet lidt om inklusion - jeg var selv, som fysisk handicappet, inklusionsbarn i folkeskolen, der i slut-80-90'erne og havde en dejlig tid. Men jeg passede måske også bedre ind i folkeskolens "kasser", end et barn med tegn på en adfærdsdiagnoser, såsom ADHD, der kræver ro og struktur for at kunne fungere.

Her mere end 33 år efter, at jeg selv startede i folkeskolen, diskuterer man stadig struktur og form omkring hvordan man inkuderer bedst - burde man ikke være eksperter nu?

Samtidig kan vi se staten og kommunerne lægge arm om skole- og handicapområdet i en slags cirkulær ansvarsfraskrivelse omkring hvem, der skal sørge for ressourcerne. Hvis de hver især var afdelinger i en virksomhed, så påvirkede deres indbyrdes kampe bundlinien negativt. Det kan ingen være tjent med.

Lokalt har det store byrådsflertal bestående bl.a. af S og V har i hvert fald tilkendegivet gennem deres økonomiske prioriteter at man helst vil satse på byfornyelse (aka. glassur på samfundskagen) frem for fundamentet for et sundt og afbalanceret samfund, nemlig velfungerende folkeskoler og specialskoler, som de har underlagt årelange rammebesparelser - i hvert fald frem mod 2025.